Fælleslisten skriver:
Fælleslisten ønsker landdistrikternes udvikling styrket. Vi skal bringe stoltheden tilbage i landsbyerne. Derfor vil Fælleslisten investere mere i landsbyer og landdistrikter, så de kan være med til at løfte hele kommunen.Vi skal turde tænke stort – også på landet og i landsbyerne.
Vi vil have en kommune, hvor udviklingen også sker i landsbyer og landdistrikter. Vi skal passe og pleje kommunens image som et dejligt og idyllisk sted, og her spiller landsbyerne en stor og vigtig rolle. Vores landsbyer skal signalere udvikling, velstand og livskvalitet, så flere får lyst til at bosætte sig der.
De frivillige skal løfte
Vi har allerede flere eksempler på landsbyer, hvor beboerne tager initiativer og gør en frivillig indsats for at udvikle deres landsby. Det skal vi understøtte og bygge videre på. For Fælleslisten er det vigtigt, at det lokale engagement og den frivillige indsats driver udviklingen i landsbyerne. Men så skal kommunen også være klar til at gøre sin del af opgaven.
Fælleslisten vil arbejde for at sikre borgerne større medindflydelse. Kommune og borgere i tæt dialog skal drive udviklingen i landsbyerne. Fælleslisten er stærk fortaler for at inddrage borgerne mest muligt i kommunens drift og udvikling.
Bedre forudsætninger for udviklingen
Byrådet skal sikre bedre forudsætninger for at den frivillige indsats kan blomstre og skabe resultater. Det er kommunens ansvar at fjerne barrierer for at det lokale initiativ kan bære frugt. Det er især på følgende områder, der er behov for at kommunen baner vejen:
- Intensivere oprydningen af faldefærdige huse, så landsbyerne holder en god standard og ser velholdte og indbydende ud. Det skaber en trist stemning hvis der er “sorte pletter” i landsbyer og landdistrikter. En velholdt og indbydende visuel standard giver optimisme og lyst til at gøre mere.
- En mere smidig og fleksibel tolkning af Planloven, så det bliver lettere at etablere mindre virksomheder i landdistrikterne. Vi kender alle historierne om de succesfulde virksomheder, der startede i en garage. Det er en god historie, men der er også sandhed i dem. Det er værdifuldt, at små virksomheder kan få mulighed for at få en god start med lave omkostninger og små forpligtelser.
- Etablere samlingssteder for befolkningen både i de gamle kommunebyer og i landsbyerne. Vi har flere eksempler på landsbyer, hvor befolkningen har overtaget en skole eller en anden offentlig bygning og lavet det om til et samlingssted. Det har ført til en stærkt stigende aktivitet i lokalsamfundet og er blevet til samlingsstedet, hvor man i fællesskab starter nye initiativer til gavn for lokalsamfundet. Den udvikling vil vi gerne have sat i gang i alle landsbyer i kommunen. Ved nedlæggelser af kommunale institutioner, skal det i første række vurderes, om områdets befolkning kan overtage dem. Kommunen skal stadig eje bygningerne, men det er beboerne, der tager sig af drift og indvendigt vedligehold.
Vi skal investere mere i udvikling af landsbyerne
I budgettet for 2017 er der afsat ca. 500.000 kr. til drift af landdistrikterne, heraf får hvert landsbylaug (34 stk.) 5.500 kr. om året til administrative udgifter. Så er der en pulje på 500.000 kr. til borgerinitiativer fra landsbylaugene, samt 250.000 kr. til forprojekter og undersøgelser. Desuden er der i 2016 og 2017 en pulje på 500.000 kr. og kommunale timer for 175.000 kr. til alternativ kollektiv transport i landdistrikterne ( landsbybusser, delebiler).
Fælleslisten ønsker at der afsættes betydelig flere midler specielt rettet mod udvikling af landsbyerne. De nuværende rammer skal udvides, så der kan gennemføres betydelig mere slagkraftige udviklings initiativer, end de nuværende midler tillader.
Fælleslisten ønsker at de nuværende rammer øges til et samlet budget på 3-5 millioner kr. pr. år til udviklingsprojekter i landsbyerne.
Der skal være klare retningslinjer for godkendelse af projekter, så landsbyerne får størst mulig udvikling og værdi for pengene. Landbyernes befolkning får ansvaret for at finde egnede projekter. Dermed sikres det lokale initiativ, den lokale forankring og det lokale engagement. Hvis der ikke bliver fremlagt projekter nok til at budgettet bliver brugt, går de ikke – forbrugte midler tilbage til kommunen.
Mere indflydelse til landdistrikterne
Landdistrikterne i kommunen har i dag en række samarbejdsorganer, som ikke er dårlige sammenlignet med mange andre kommuner. Men landdistrikterne inddrages mest i form af høringer, altså uden direkte medindflydelse på beslutningerne. Det giver ikke de bedste betingelser for det lokale initiativ og den frivillige indsats til gavn for kommunen.
Det kan vi og det skal vi gøre bedre.
Vi mener, at landdistrikterne, (i form af Landdistriktsudvalget) fremover skal kobles til – og have en direkte adgang til – et stående udvalg, f.eks. Kulturudvalget.
Hermed sikres direkte forbindelse til det politiske system, hvilket er både nødvendigt og sikrer at landsbyer og landdistrikter behandles ligeværdigt med andre områder i kommunen.
Fælleslisten vil bevare Landdistriktsudvalget
Til forskel fra i dag, så skal udvalget fremover selv udpege sin formand. Kravet om at formanden skal være politiker og sidde i byrådet fjernes. Landdistriksudvalget skal selv kunne vælge den bedst egnede formand. I Landdistriktsudvalget placeres 3-4 politikere fra Kulturudvalget og 5 personer valgt fra landsbylaug- og råd. De fem medlemmer fra landsbylaug- og råd sidder i 2 år ad gangen. Prioritering af udviklingsprojekter med tilhørende midler, indstilles af Landdistriktsudvalget til godkendes i Kulturudvalget.
Landsbylaug- og råd arbejder sammen i et forum, bestående af formændene for alle laug og råd. Landsbyforummet holder to til tre årlige arbejdsmøder med Kulturudvalget, hvor erfaringer udveksles og planerne for udvikling af landsbyerne diskuteres.
Sekretariatsfunktionen i kommunen bevares, men justeres eventuelt i forhold til den nye organisation.
