Familiekoncert med Carl Nielsens musik

25. april 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkester tager hul på 11 skolekoncerter og slutter turneen med en familiekoncert i Alsion fredag den 3. maj kl. 19.00.

Her er alle velkomne – store som små, skriver symfoniorkestret.

Den danske skuespiller Jens Andersen, kendt fra de skrå brædder, film og TV, vil med humor, dramatik og indlevelse formidle den fantastiske historie om Carl Nielsen og hans musik.

Mange børn kender ham som Faunen i DR-julekalenderen Theo og Den Magiske Talisman, og nu kan Jens Andersen opleves for fuld musik, når han sammen med orkester og dirigent René Bjerregaard fører publikum gennem en medrivende musikalsk fortælling om Carl Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jens Andersen er hjernen bag og har skrevet manuskriptet til koncerten i forbindelse med Carl Nielsens 150-års fødselsdag i 2015, hvor han samarbejdede med Odense Symfoniorkester om at formidle Carl Nielsens musikunivers til børn. Nu er det blevet Syd- og Sønderjyllands samt Slesvigs tur til at opleve Danmarks nationalkomponist nr. 1 blive vækket til live, når fortællingen går i gang og musikken begynder at spille.

Familiekoncerten består af korte musikuddrag, hvor orkestret spiller, og Jens Andersen i flow med musikken fortæller historier om Carl Nielsen, som han beskriver som et ”legebarn” og ”en fjollerik”, men også som en dobbelttydig person, der både skrev finkulturelt og popmusik. ”Han var verdensmand og bondeknold”, siger Jens Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De folkekære sange: Jeg Ved En Lærkerede og Solen Er Så Rød Mor tager også del i koncerten som klare eksempler på den folkelige side af Carl Nielsen. De er i al deres enkelthed noget helt særligt, og står samtidig som kontraster til hans symfoniske værker, der derimod er kompleks musik.

”Jeg kan godt genkende det med at lave det dramatiske og dybe og det folkelige og populære”, siger Jens Andersen, der kan se sig selv i nogle af de mange facetter, som er med til at udgøre komponisten Carl Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Børn og barnlige sjæle kan glæde sig til en sjov og involverende familiekoncert, hvor der også er plads til at udtrykke nogle af de mange følelser og sider af livet, der hører til dét at være menneske – og hvilken bedre måde er der at udtrykke det på, end med musik?

Billetpriser: Voksne: 100 kr. børn: 50 kr. familiepakke: – 2 voksne og 2 børn – 250 kr.

Køb BILLETTER HER

 

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...