Fantastiske Mark og Christoffer i Kultursalen

15. december 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag aften var der alt udsolgt i Kultursalen i Augustenborg, hvor Mark og Christoffer spillede den første af to julekoncerter.

Efter det første nummer ville Christoffer Brodersen lige se, hvor mange af gæsterne, der tidligere har hørt Mark og Christoffers årlige julekoncert i Augustenborg – og det havde de fleste.

“Så skal vi lige se, hvor mange Mark og Christoffer-jomfruer her er. De kan forresten komme med om bag scenen i pausen”, sagde Christoffer Brodersen.

En del af sangene handlede om jul og blandt dem var også den sang, som Christoffern Brodersens familie synger hvert år.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skiftes til at vælge en sang og min mormor vil altid have En rose så jeg skyde – og så synger vi den, mens vi danser om træet”, siger han.

“Ja, danser. Lad os hellere sige tripper. Eller rettere tramper – for det er dét vi gør, når mormor er med”.

De to musikalske legekammerater havde også taget en sang med, som stammer fra 1. Verdenskrig og den har fået dansk tekst af Lars Lilholt, nemlig Ingenmandsland.

“Det er en sang, der handler om juleaften i skyttegravene. De tyske og engelske soldater gik ud i Ingenmandsland og ønskede hinanden god jul”, siger Christoffer Brodersen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Min oldefar var med i den krig og kæmpede på tysk side, fordi han var sønderjyde. Mark Dixons oldefar var med på den engelske side. Vi kan godt li’ tanken om, at de to hilste på hinanden mellem skyttegravene en juleaften”, siger han.

“De begge kom hjem igen og i god behold. Det er vi fakstisk glade for. Havde de ikke gjort det, så havde vi ikke siddet her og spillet julekoncert”.

Berejst juletræ

“Nu skal i lægge mærke til, vi har et juletræ med på scenen. Det træ har været med os rundt i hele landet. Egentlig kommer det fra en stor skov i Sverige. Den hedder Ikea og er ret populær”, siger Mark Dixon.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mark og Christoffer spiller en julekoncert mere lørdag aften – og den er også udsolgt.

 

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...