FC Sønderborg henter Lars Nielsen tilbage på trænerbænken

22. november 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

FC Sønderborgspillerne får nu et gensyn med tidligere Danmarksserie-cheftræner Lars Nielsen, der har lavet en aftale med FC Sønderborg om at stå i spidsen for DS holdet i den kommende forårssæson, hvor der virkelig er brug for point hvis Sønderborg stadig skal have et hold i Danmarksserien.
”Jeg er glad for, at vi har lavet en aftale med den tidligere DS cheftræner, Lars Nielsen. I en tid hvor vi mangler kultur og har famlet lidt i blinde, håber jeg, at vi kan genfinde nogle af de takter vi tidligere har vist i DS rækken. Om det så er nok til at blive i Danmarksserien, er yderst spændende. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi er i dialog med 3-4 spillere med DS-niveau og rutine, så jeg tror og håber på, at missionen om at overleve i rækken vil

Artiklen fortsætter under annoncen

lykkes”, siger sportschef Rasmus Andreassen i en pressemeddelelse.

Cheftræner Lars Nielsen, som nu får et comeback, siger:

”Det var jo bestemt ikke lige med i planlægningen, at jeg skulle tilbage på træningsbanen allerede, men jeg skal da indrømme, at det har gjort ondt at se, hvordan tingene har udviklet sig. Det er ikke kritik af nogen, for jeg er sikker på, alle har gjort det bedste de kan. Men faktum er jo, at holdet har præsteret dårligt, og det skal vi jo så prøve og lave om på”, siger cheftræneren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg om nogen havde håbet det var gået helt anderledes, og at vi ville se FC Sønderborg stille og roligt bygge på den platform, vi havde lavet. Da Rasmus Andreassen ringede og sagde, han var lidt i problemer her i den næste halvsæson, ja så var betænkningstiden vel ikke så lang. Jeg hjælper gerne FC Sønderborg, og vil sammen med
resten af teamet omkring holdet gøre mit til, at vi får et langt bedre forår end efteråret endte med at blive.  Hvor vi så ender, er jo svært at sige”.

Artiklen fortsætter under annoncen

FC Sønderborg ligger suverænt sidst med kun 7 point, og hvis man skal gøre sig forhåbning om redning, så er realiteten jo, at holdet skal gå fra at være rækkens dårligst præsterende hold til at være rækkens bedste.

“Det er jo meget tvivlsomt, om det kan lade sig gøre, men vi vil give den gas fra nu af og frem til 30. juni og, så må vi se hvad tabellen siger”, lyder det fra cheftræneren.

“For mig gælder det om, at holdet får lært hvad der skal til for at klare sig, og hvad der skal præsteres for at vinde kampe. Skulle det så ende med ikke at være nok rent pointmæssigt, så har vi forhåbentlig en styrket trup til næste sæson”.

7. oktober 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor: Højere adgangskrav til gymnasierne er en rigtig dårlig idé

7. oktober 2024 Uddannelse

Rektor Ole Kamp Hansen fra Statsskolen synes, det er en rigtig dårlig idé, hvis adgangskravet til gymnasierne sættes op. TV 2 har erfaret, at regeringen tirsdag vil præsentere et nyt udspil, hvori karakterkravet til almene gymnasier hæves, så der fremover kræves et gennemsnit på 6, hvor der i dag kræves et på 5. Karaktergennemsnittet skal […]

Læs mere...