Festlig Festival Syd blev åbnet af guitarist Niels Ole Bennedsen

24. august 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag er der masser af musik og fest på bostedet Boasager i Sønderborg, som igen er vært for Festival Syd, hvor udviklingshæmmede og andre med udfordringer kan mødes til deres helt egen festival.

“Og det er rigtigt godt I er kommet”, siger Niels Ole Bennedsen i sin velkomsttale. Mange af deltagerne kender ham fra Rendbjerghjemmet, men torsdag var han i rollerne som byrådspolitiker og guitarist.

“Det er 29. gang, der er Festival Syd og det betyder, der er jubilæum næste gang, så der skal I tage nogle af Jeres venner med”, siger guitarist og politiker Niels Ole Bennedsen, inden han runder af:

Artiklen fortsætter under annoncen

Guitarist Niels Ole Bennedsen er helt med på noderne.

“Sørg nu for at få snakket med Jeres venner – og så skal I huske også at snakke med nogle af dem, som I ikke kender, for så lærer I hinanden at kende og får flere venner”, siger Niels Ole Bennedsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Inden han holdt sin Festival-åbningstale, havde Søndervang Bandet været på scenen og givet en masse fantastiske numre.

De var så gode, at de måtte give ekstranummer.

380 festivalgæster

“Der er kun 380 deltagere i år og et er lidt trist, når det er institutionerne i hele Sønderjylland, der er inviteret. Men flere steder skulle vælge mellem at komme til Sønderborg eller tage til Sjøllund. Der er ikke penge til at køre til to steder”, siger konferencier Bruno Clausen, som er med for 17. gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

På musikerlisten var:

Søndervang Band, Henrik og Klaus, Kandis, Michael Vogensen, Tip Top Duo, Bamsehit og 4fun-Danceband.

Manden, der præsenterede musikerne var Bruno Clausen.