Festlige Mark & Christoffer juler med sange og gaver

Arkivfoto
Arkivfoto
19. december 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

For tredje år i træk var Mark & Christoffer på scenen med deres yderst underholdende julekoncert i Kultursalen i Augustenborg.IMG_6631

“Og vi vil synge nogle gamle og nogle nye sange. Nogle i i kender og andre i måske bare har glemt”, siger Christoffer Brodersen og så slog de to herrer tonerne an på deres guitarer. Mark Dixon kunne lige tilføje,:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi spiller for fuldt hus i aften og det gør vi også samme sted fredag. Så I er heldige, fordi I jo er til premiere”, siger han. Og det samme er hans splinternye guitar.

Når der er julekoncert med Mark & Christoffer, så er det ikke alene julesange, der diskes op med. I år havde de været en tur i de ældre sangbøger og fundet sange med blandt andre Bob Dylan og Burt Bacharacha.

Ingen julesne

“I har sikkert lagt mærke til, der ikke er sne, men bare regn og regn”, siger Christoffer. Inspireret af vejrudsigterne, så havde de to musikere fundet en god gammel kending fra Creedence Clearwater Revival: Who ‘ll stop the Rain.

Artiklen fortsætter under annoncen

Julen er jo gavernes tid og traditionen tro havde Mark og Christoffer gaver med til udvalgte i salen. Den første blev kaldt frem og fik en flot pakke,

der sagtens kan indeholde Corn Flakes. Den næste gave blev givet til den gæst, der købte den allersidste billet til den udsolgte koncert.

“Det var flot gjort, at du købte den eneste billet, der var tilbage og vi kan jo regne ud, du ikke har nogle venner, siden du tager alene afsted”, siger Christoffer. Hun vinder et lille glas, hvori der er et billede af de to musikere samt væske og juleglimmer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hovedpræmien gik til en ældre herre fra Asserballeskov, der var hurtigst af alle til at gætte, at snysk er en ret.

“Du får den flotte mælkejunge med indhold”, siger Christoffer. Indholdet viser sig at være et væld af damesko. Med lidt held kunne der måske findes to, som kunne kaldes et par.

Skål i Egekilde

På scenen blev der skålet i Egekilde – uden brus. Men efter nogle små hentydninger om, hvor herligt det ville være med et glas rødvin, så blev den klare væske skiftet ud med en rødlig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det gav afsættet til en række flot fremførste sange og efter at have sagt farvel, kom de to herrer tilbage og løftede stemningen endnu mere med  irske sange. Det første slutnummer blev en skotsk sang og så blev der ellers sagt farvel med Dejlig er Jorden som fællessang.

Hvis de gæster, der skal høre Mark & Christoffer i Kultursalen fredag, får det halvt så sjovt som gæsterne torsdag, så har torsdagsgæsterne haft det dobbelt så sjovt som fredagsgæsterne.

billede

Artiklen fortsætter under annoncen

 

14. februar 2025 Debat, Uddannelse, Sønderborg

Læserindlæg: Specialskoler fortjener politisk opbakning – Huholt er ingen undtagelse

14. februar 2025 Debat

Jesper Smaling, formand Børne- og Uddannelsesudvalget, Jesper Larsen, næstformand Børne- og Uddannelsesudvalget og Erik Lorenzen, udvalgsmedlem Børne- og Uddannelsesudvalget, skriver: Læserindlæg: Hvad enten det handler om den almene folkeskole eller specialskoletilbuddene, er det nødvendigt med mellemrum at tilpasse strukturen. Gennem de seneste år har Børne- og Uddannelsesudvalget, og byrådet gennemført tilpasninger, bl.a. ved at sammenlægge […]

Læs mere...