Fik arrangeret Byfest i Sottrup på bare to måneder

Byfest. Bachs Foto
Byfest. Bachs Foto
26. maj 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

For et par måneder siden blev Byfesten i Sottrup aflyst af arrangørerne og det mente brugsuddeler Morten Schmidt ikke skulle ske. Derfor satte han et opslag på Facebook, hvor han efterlyste nogle, der ville hjælpe med at få stablet en byfest på benene på bare to måneder.

“Der kom hurtigt nok frivillige til, at vi kunne nå det og så gik vi ellers i gang. Der var ikke tid til at lave en forening, så jeg søgte om tilladelser og bevillinger. Dagli’Brugsen står som tovholder, men til næste år bliver det en forening”, sagde Morten Schmidt. Torsdag var der lottospil og fredag var der sildeborg klokken 12 og om aftenen kunne man tage madkurven med indenfor i teltet på pladsen, hvor en DJ spillede op til fest.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lørdag morgen var der gratis morgenmad til alle og den var venligst sponsoreret af Kajs Bageri.

Pladsen åbnede kl. 12, hvor Als Udlejning kom med hoppeborge, skumkanon og de lokaler foreninger stillede op. Der var lavet en forhindringsbane, hvor man kan være heldig at vinde en præmie. Samtidig var der ringridning bag Dagli’Brugsen.

Det var et hit for alle børnene, som havde det rigtigt sjovt – og der var virkeligt mange mennesker på pladsen.

“Det er både dejligt og vigtigt, at folk bakker op. Når de gør det, så kan mange ting lade sig gøre”, sagde brugsuddeleren og fortalte, at lørdag aften skulle der festes sammen med bandet Soup, Steak & Ice.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT var på pladsen lørdag eftermiddag – og du kan se billeder her.

17. juni 2024 Augustenborg, Erhverv, REGIONALT

Regionsrådsudvalg holder skarpt øje med Alles Lægehus i Augustenborg

17. juni 2024 Augustenborg

Navnet ‘Alles Lægehus’ dækker over en millionstor sundhedskoncern, der blandt andet hjælper privatpraktiserende læger med det praktiske – papirarbejde, medarbejdere og it – mod at få størstedelen af de penge, klinikken tjener og altså retten til at sætte sit navn på hoveddøren til lægeklinikker, som har været i udbud. “Der er især i de områder, […]

Læs mere...