Flere borgmestre: Regeringen gør for lidt for at redde havmiljøet

10. oktober 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Iltsvindet i de danske farvande får nu flere socialdemokratiske borgmestre til at kræve, at regeringen kommer med en plan for at redde havmiljøet, oplyser DR

Blandt de utilfredse borgmestre er Erik Lauritsen.

I Sønderborg Bugt har der været registreret moderat iltsvind siden juni og kraftigt iltsvind i september.

”Regeringerne har gjort for lidt og for langsomt. Vi har kendt problemstillingen i mange år. Man bliver bare ved at skubbe de svære beslutninger foran sig, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt”, siger Sønderborgs borgmester til DR.

Artiklen fortsætter under annoncen

I september konstaterede flere forskere det største iltsvind i de danske farvande siden 2002.

En ekstra måling fra perioden 25. september til 5. oktober viste, at iltsvindet var forværret en smule i det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord samt Det Sydfynske Øhav.

7. juni 2026 Sport, Frivillige, Nordborg

Nye mål og mere spil på banen i Oksbøl

7. juni 2026 Sport

Der bliver mere at skyde efter på sportspladsen i Oksbøl, hvor Broballe Idrætsforening træner sine fodboldspillere. Foreningen har fået 15.656 kroner fra Fonden for Andelskasserne, og pengene går til to nye fodboldmål. De nye mål skal bruges i træningen og skal give spillerne flere muligheder, når der skal øves afslutninger, spil og forskellige øvelser på […]

Læs mere...