Flere end 3000 besøgte julemarkedet ved Hertugslottet

27. november 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Over 3000 gæster havde valgt at lægge vejen forbi Jul på Hertugslottet, der er Als’ største julemarked. Mange frivillige og butikker havde lagt arbejde i julemarkedet, så det lunede uden tvivl at opleve den store opbakning.

Julemarkedet var smukt indrammet af Augustenborg Slot – en fantastisk kulisse for de mange julehytter, der var fyldt med alt, hvad hjertet begærer i form af spændende produkter, lækkerier og smagsprøver, skriver arrangørerne.

På pladsen og i teltet var der underholdning og aktivitet: Julemanden kom på besøg, der var højtlæsning af juleeventyr, kagekonkurrence, juleklip, linedance og skønne musikoplevelser med alt fra korsang til stemningsfyldt trompetmusik til folk og pop. Den smukke Augustenborg Slotskirke var også en aktiv del af julemarkedet og dannede de perfekte rammer om en julekoncert og en julegudstjeneste.

Artiklen fortsætter under annoncen

Evalueringen af dette års julemarked og planlægningen af næste års julemarked er allerede i fuld gang. En tradition er født – og næste kapitel af Jul på Hertugslottet skrives den 22., 23. og 24. november 2019.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...