Flere indbrud skrevet på listen

11. maj 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Der blev føjet flere punkter til listen over indbrud her i området.

Fra en byggeplads på Sundsmarksvej blev der mellem fredag og mandag stjålet en skovl, en kost, en trillebør og en pladevibrator.

Forleden kunne vi fortælle om indbrud og tyverier fra flere bilforhandlere i Sønderborg. Det fortsatte natten mellem mandag og tirsdag. Hos Erling Høi Nielsen blev der brudt ind i fire biler. Her blev der stjålet airbags, sikkerhedsseler og navigationsudstyr.

Hos Bil & Co fik man igen besøg. Denne gang blev bagerste siderude knust i en Toyota. Også herfra blev der stjålet airbags og sikkerhedsseler, siger politiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra et ulåst skur på Majløkke i Elsmark blev der stjålet en boremaskine af mærket Bosch og en kasse Pepsi. Inden tyvene forlod stedet skar de 8 huller i en havepool, der indeholdt 20.000 liter vand.

Så to personer løbe væk

På Lavbrinkevej så en kvinde natten til onsdag kl. 00:20 to personer løbe og da hun kom hen til børnehaven fandt hun adskillige smykker, et smykkeskrin og småpenge spredt ud over det hele. Politiet kørte ud og sikrede sig tingene som hittegods, fordi der endnu ikke er blevet anmeldt et tyveri, hvor tingene er meldt stjålet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kvinden beskriver den ene person som en mand der var 178-183 cm høj, han var muskuløs og så bar han en hvid hættetrøje og hængerøvsbukser. Den anden person var ca. 170 cm høj og spinkel af kropsbygning, men anmelderen så ikke hvilket køn personen var.

Natten mellem tirsdag og onsdag blev der også begået indbrud i en villa på Porsebjerg. Her er det endnu ikke opgjort, hvad der blev stjålet.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...