Flot besøg på Broagerhus

8. marts 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Ikke færre end ca. 250 besøgte onsdag Broagerhus i forbindelse med Åbent Hus-arrangement , hvor Medborgerhuset for første gang inviterede alle interesserede til at se, hvad det tidligere rådhus byder på.

Det skriver Boragerhus i en pressemeddelelse.

“Vi er meget tilfredse med fremmødet og fik gode tilbagemeldinger fra de mange workshops. Jeg tror faktisk, at mange er overraskede over den store bredde, der er i tilbuddene om en meningsfuld fritid i Broager”, sagde formanden for Broagerhus, Erik Krogh.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han rettede en varm tak til kommunens kunstfond for de mange malerier, som nu gør det til også en kunstnerisk oplevelse at gå rundt i huset. – Især takker vi formanden, A. P. Hansen og tidligere kommuneingeniør i Broager Kommune, Knud Jensen, som er lykkedes med at finde frem til mange af de værker, som før har været i rådhuset og som nu er tilbage, siger Erik Krogh.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formanden for Kunstfonden, tidligere borgmester, A. P. Hansen, og kunstfondens medlemmer var mødt, måske til det sidste officielle markering af arbejdet. Et maleri af Ole Prip Hansen, indkøbt af kunstfonden, blev afsløret i medborgerhusets store mødesal.

Byrådet erstatter Kunstfonden med Kunstrådet

“Jeg er en stemme fra graven, for kunstfonden er lagt i graven 1. januar, men vi fungerer, indtil nogen afløser os, og vores opgave har hele tiden været at sørge for at fordele og indkøbe kunst til bygninger i hele kommunen”, sagde A. P. Hansen og fortalte om både kunsten og kunstnerne, som nu er en del af Broagerhus.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er rigtigt, at vi har besluttet at nedlægge Kunstfonden. Men vi har også besluttet, at vi vil skabe Kunstrådet, hvor vi gerne skal tage tingene over og videreudvikle på Kunstfondens arbejde”, sagde næstformanden for kulturudvalget, Jesper Kock i sin tale på Broagerhus.

“Jeg er glad for, at vi har nogle rigtig gode kræfter, der arbejder med os. Og AP vil jeg også gerne rose for de mange ting, han har gjort for kunst i kommunen. AP er den, der ikke bare kan vrikke med ørene men også kan hive folk i ørene, og det synes jeg, vi kan se. For når der er ildsjæle til stede, så skabes der. Der skabes kunst. Og kunstfonden har knoklet for kunsten i hele kommunen”, sagde Jesper Kock.

Artiklen fortsætter under annoncen

Løs mere om stort og småt i Broager på broager.dk

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...