Flygtninge udstiller i biblioteket

Arkivfoto
Arkivfoto
5. april 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Biblioteket Sønderborg har sammen med en række flygtninge og asylansøgere og Sønderborg Produktionsskole skabt en kunstudstilling, der åbner 9. april. Det sker med musik, oplæsning af digt og med hjemmelavede lækkerier.

Alle er velkommen til ferniseringen kl. 16.30.

Udstillingen åbnes af formand for Kulturudvalget, Charlotte Riis Engelbrecht. Den verdenskendte komponist Abdullah Al Badran spiller på sin arabiske guitar (Oud), mens Mohammed Abu-Hashish læser op af sine digte, der bragte ham i fængsel allerede som 19-årig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillingen er led i projektet “Nye Brugere – en 180 grader nytænkning af biblioteket”.

“Det er dokumenteret, at borgere fra etniske minoriteter er aktive biblioteksbrugere. Kulturundersøgelsen fra 2013 viser, at de faktisk bruger bibliotekerne i højere grad end øvrige borgere i Danmark. Imidlertid har vi kun meget lidt erfaring med at nå sproglige minoriteter, som ikke bruger bibliotekerne, og her er vi nødt til at kigge lidt på forskelle i kulturvanerne. Det er vi i gang med på Biblioteket Sønderborg, bl.a. med denne kunstudstilling, fortæller biblioteksassistent Ahmad Joumaa, der har været med til at arrangere udstillingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstilling rummer kunstneriske fremstillinger af flygtningeskæbner. Ud over biblioteket og Sønderborg Produktionsskole er arrangørerne otte lokale flygtninge og asylansøgere, fotografen Bradley Beswayan og den irakiske multikunstner Naser Al Muzani.

Udstillingen, som kan ses til og med lørdag den 25. april.

22. januar 2025 Samfund, Sønderborg

Landsbybusser i Kværs, Skelde og Tandslet

22. januar 2025 Samfund

Trafikstyrelsen har bevilget én million kroner til etablering af landsbybusser i Kværs, Skelde og Tandslet og formålet med ordningen er at forbedre transportmulighederne og fremme bæredygtige rejsemuligheder i kommunens landdistrikter. Tidligere har Sønderborg Kommune haft forsøgsordninger med landsbybusser, og nu genindføres denne ordning i de tre områder. Busserne vil blive drevet af frivillige og organiseret […]

Læs mere...