Fodboldklubben Fremad fejrer 50 års fødselsdag

22. august 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Der er masser af liv i fodboldklubben Fremad lørdag eftermiddag og aften. På banen spilles der kampe og der er sat mindre baner op, hvor børn kan forlyste sig med det fascinerende spil.

Bent Lund hygger sig med at tage imod fødselsdagsgaverne.

Bent Lund hygger sig med at tage imod fødselsdagsgaverne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og i aften er vi 90 voksne, der skal feste i teltet”, siger formand Bent Lund til SønderborgNYT. Han fortæller, at eftermiddagen også har en reception på programmet, hvor venner og sponsorer kan komme og sige tillykke.

Fodboldklubben Fremad har omkring 400 medlemmer, hvoraf de 110 er seniorer.

“Vi har alt fra U6 og op til U17 og hertil kommer veteraner, seniorer og damer”, siger Bent Lund. Han har været med siden 2006 og har gennem de tre seneste år været formand.

Fodbold fra lænestolen

Artiklen fortsætter under annoncen

I klubhuset kæmper børn om titlen som bedste Fifa-spiller og det foregår på tv-skærme. Kenan Hansen fra Nova Data står bag den lille turnering og han synes, det er herligt, at børnene virkeligt er grebet af spillet.

Fifa er super og man kan sidde hjemme og spille alle mulige andre online, siger Amit Ghedir

Fifa er super og man kan sidde hjemme og spille alle mulige andre online, siger Amit Ghedir

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er et rigtigt sjovt spil og det er super, det også kan spilles online, så vi kan kæmpe mod nogle, der bor i andre byer og lande”, siger Fifa-spiller Amir Ghedir til SønderborgNYT.

På fødselsdagen blev der også delt masser af pokaler ud.

Der var en pokal til den årets bedste spiller på hvert eneste hold – og så den måske allerflotteste pokal: Nemlig pokalen til årets bedste kammerat på hvert hold.

Det er sammenhold og glæden ved fodbold, der holder Fremad i god form.

Artiklen fortsætter under annoncen

billede