Forældre er glade for børnene dyrker esport

26. november 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der er forældre, der er bekymrede fordi deres børn sidder dagen lang – og det halve af natten – og spiller onlinespil på computeren, hvor sidegevinsten blandet andet er et sprog, hvor F-ordet er med i hver anden sætning. Hvor de unge bliver enspændere, der bare vil være i fred med deres skærm og det netværk, som de får i den virtuelle verden

Men så er der heldigvis esport og det er noget helt andet – og det har blandt andre Morten Andersen opdaget.

“Esporten gør, at vores søn, Thomas, kommer ud blandt andre, hvor han er en del af et hold. Det er jeg glad for, fordi han er meget social. Tidligere var det fodbold og springgymnastik, det handlede om, men han fik alvorlige problemer med knæet”, siger Morten Andersen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lægerne vil ikke operere knæet før drengen er 18 år.

Morten Andersen og sønnen Thomas ved lørdagens epsortturnering.

“Esporten har også ændret Thomas’ opførsel på nettet og F-ordet hører vi meget sjældent”, siger Morten Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når man er en del af et esporthold, så er der fælles træningstimer et par gange om ugen.

“Og drengene dyrker motion og de spiser sundt”, siger Morten Andersen.

Bliver bedre i skolen

Carsten Blom er endnu en far, der er glad for, at hans søn dyrker esport.

“Jeg havde alle de fordomme, man overhovedet kan finde omkring esport. Jeg troede, det handlede om tykke drenge, colaer og chips – og så et sprog, der er enhver kriminiel bande værdigt”, siger Carsten Blom til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men esport er noget helt andet.

“I esport lærer børnene at opføre sig ordentligt på nettet, de spiser fornuftigt – og lever ikke af cola og chips – og så holder de unge mennesker sig i form, så de kan præstere bedst muligt”, siger Carsten Blom.

Det er ikke længe siden, han havde en snak med en af sønnens lærere.

“Det viser sig, at vores søn, Marcos, er blevet meget bedre til at fokusere og koncentrere sig om opgaverne i skolen. Det er da en super sidegevinst”, siger den stolte far.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...