Forældre: Kommunen svigter vores autistiske datter

24. november 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Der er intet usædvanligt i, at en ung pige på 17 år mener, at alting bliver meget sjovere og bedre, når hun ikke længere bor hjemme. Den tankegang kan rigtigt mange forældre nikke genkendende til. Men for en familie i Sønderborg er det ikke sådan bare lige, at deres datter vil væk hjemmefra lige nu og her.images (1)

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er rigtigt mange ting, som vores datter ikke selv kan klare, hvis ikke der er nogen der hjælper og støtter”, siger forældrene til SønderborgNyt. Forklaringen er, at deres datter har diagnosen Atypisk Autisme.

Psykiatrien skriver;: Pigen har en meget konkret tankegang og handler impulsivt – uden tanke for konsekvenserne.

Gennem et par år er hun flere gange stukket af hjemmefra, hun har et par gange skåret i sig selv og har ofte tanker om at begå selvmord.

Det fremgår af de papirer, som kommunen er i besiddelse af.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil have, vores datter får den nødvendige støtte fra en fagperson, så hun kan gennemføre sin uddannelse, blive selvforsørgende  og få et godt liv. Et bofællesskab kan være det rigtige”, siger pigens mor til SønderborgNyt.

“Vi vil selvfølgelig allerhelst have hende hjem og bo, hvis der kan gives den støtte, som gør det muligt”.

Sønderborg Kommune har været inde over siden maj 2012 på grund af en underretning og der er ikke rigtigt gjort noget som helst for at hjælpe den 17-årige pige, mener hendes forældre. De oplever, at hendes sag gennem godt to år bare er skubbet rundt i det kommunale system uden at nogen har gjort noget for at finde de rigtige løsninger for datteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“24-7 Kontakten har været involveret flere gange og har gentagne gange sagt fra, fordi deres målgruppe ikke omfatter børn og unge med diagnoser og det står i de papirer vi har fået”, siger pigens mor. I et notat fra en rådgiver i 24-7 Kontakten står der: På grund af pigen personlige udfordringer og hendes konflikter med forældrene, er jeg bekymret for hendes trivsel og velbefindende.download

Artiklen fortsætter under annoncen

Undersøgelse

“Vores datter har skiftet skole hele fire gange og været henvist til skolepsykolog tre gange. Først efter tredje gang blev hun sendt til udredning ved ungdomspsykiatrien på Augustenborg Sygehus”, siger pigens far til SønderborgNyt.

Familien fik datterens diagnose for  to år siden.

Gør det godt

Den nu 17-årige pige klarer sig rigtigt godt på sin uddannelse. Men hun er stadig fast besluttet på, at hun ikke vil bo hjemme.

images (3)

Når far og mor ikke er i nærheden, oplever den 17-årige autist, at alt er meget bedre end hjemme.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hun vil ikke være her og når det er sådan, så må hun være et sted, hvor der er nogle andre, der kan hjælpe hende. Nok i et bofællesskab”, siger moderen.

Der er stillet bolig til rådighed for datteren.

“Men ikke med hjælp fra Sønderborg Kommune”, siger forældrene.

Forleden talte pigens mor med den konstituerede direktør i Børne- og Uddannelsesforvaltningen, men det har ikke ført til andet end at kommunen sendte den sociale bagvagt ud for at tale med pigen, der jo var glad og tilfreds med, at hun ikke er hjemme.

Datteren har jo sin diagnose uanset hvor hun opholder sig. Og det er netop diagnosen, der gør, at forældrene igen og igen siger, der skal kobles en person på, der kan guide den unge pige.

“Og det skal være nu og ikke når pigen er blevet 18 år, at hun får hjælp fra en med indsigt i autisme”, siger forældrene, som har en fornemmelse af, at Børne- og Unge-forvaltningen trækker sagen rundt i endnu nogle måneder og så er pigen blevet myndig og så er hun ikke længere Børne- og Uddannelsesforvaltningens problem.

Rystet far

“Jeg må sige, at det er rystende, at der ikke er nogen hjælp at hente hos dem, der er ansat for at hjælpe”, siger faderen og spørger:

“Hvor går man hen, når man føler sig magtesløs, ladt alene, opgivet, svigtet?”untitled

Et er, at forældrene skal forholde sig til – og rumme – datterens diagnose. De skal også forholde sig, at der indtil videre ikke har været nogen hjælp at hente hos Sønderborg Kommune.

Forældrene har begge job at passe og heldigvis er deres arbejdsgivere forstående for, at de i perioder har været nødt til at tage fri mange gange gennem  de seneste to år, når der skulle snakkes med socialrådgivere i kommunen.

“Hvor er det trist, der ikke er samme forståelse i kommunen for vores datters diagnose og de problemer, som den fører med sig”, siger de.

SønderborgNyt har en genpart af sagens akter samt navn og adresse på forældrene, som af hensyn til datteren er holdt anonyme.

Læs også: HER

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...