Foredrag gør dig klogere på Lübeck – Hansestædernes dronning

10. januar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der er foredrag med lektor Jørn Buch onsdag den 17. januar kl. 19.00-21.00 i salen i Multikulturhuset i Sønderborg.

Det er FOF-Sønderborg, der har bedt foredragsholderen komme og fortælle om Lübeck.

Byen Lübeck har spillet en stor rolle i Danmarks historie. Købmændene fra Lübeck dominerede i mange år handelen med de nordiske lande, specielt sildehandelen omkring Skånemarkedet ved Skanør og Falsterbo, men byen spillede også en stor og positiv rolle for udviklingen af de danske byer i Middelalderen, skriver FOF-Sønderborg i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lübeck udviklede sig til hovedbyen blandt de mange Hansestæder, da hansestædernes byer mødtes i Lübeck til årlige forsamlinger, hvor de vedtog fælles beslutninger, de såkaldte reces’er, traktater, som fx den, der i 1526 blev afsluttet mellem Frederik 1. og byen Lübeck i Segeberg.

Foredraget vil gøre rede for Hansestædernes betydning for udviklingen i Danmark og specielt Lübecks rolle som kulturformidler mellem datidens moderne Europa og Danmark og de skandinaviske lande.

Entré 80 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding til 7447 1597 eller fof-sonderborg.dk