Før i tiden måtte folk selv sørge for et bud, såfremt de havde breve, der skulle sendes rundt i landet. Det fortæller Henning Mathiesen i et foredrag i Sønderborgkredsen af Historisk Samfund i Sønderjylland.
Det sker i Menighedshuset i Østergade den 15. april fra kl. 19.30.
Det blev ikke meget bedre med postudbringningen, da Christian IV juleaftensdag 1624 kunne underskrive en ”Forordning om Post-Budde”, hvorved der blev oprettet ni postruter i det daværende Danmark, selv om det nyoprettede postvæsen fik eneret på brevbefordring:
Kun én af ruterne, nemlig hovedruten fra København til Hamburg, var med kørende post to gange ugentlig, de andre otte blev betjent af gående bude.
Sønderborg var ikke omfattet af forordningen, men i 1675 blev der oprettet en kommunal forbindelse til Flensborg, hvor et bud to gange ugentlig til fods tog turen fra Sønderborg via sejlruten fra Brunsnæs til Holnis til Flensborg, hvor der var forbindelse til hovedruten.
Først 1750 fik byen et egentligt postkontor.
Forholdene normaliseredes, men en krig, nemlig opstanden 1848-50, lagde igen en dæmper for brevtransporten.
I forbindelse med afstemningen om Sønderjyllands fremtid 1920 blev der indført Plebiscit-frimærker i tysk mønt i 
hele det gamle hertugdømme Slesvig. Da det stod klart, at den nordlige del skulle overgå til Danmark, kom der igen nye Plebiscit-frimærker i dansk mønt, der kort tid efter blev erstattet af danske frimærker som tegn på, at den danske postforvaltning havde overtaget området igen.
Postvæsenet fik med tiden etableret utallige postkontorer og postekspeditioner rundt omkring i landsdelen.
I dag er der mange forskellige pakkedistributører om opgaverne, og de store, centralt beliggende posthuse er i dag blevet erstattet af postafdelinger i lokalbutikker.
Posthuset i Sønderborg lukkede således 2013 – som det sidste i Sønderjylland.
Efter Henning Mathiesens foredrag er der generalforsamling ifølge foreningens vedtægter.
Alle er velkomne, men det er kun medlemmer, der har stemmeret til generalforsamlingen.
