Foredrag: Ord har magt og kan vælte diktatorer og ryste autoriteter

31. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Ord har magt. De kan vælte diktatorer, og de kan ryste autoriteter. På biblioteket i Sønderborg kan du torsdag den 7. november klokken 16 høre Leif Søndergaard fortælle om bøger, som i tidens løb har haft så stor indflydelse, at magthaverne undertiden er blevet bange for dem.

Magthavere har forbudt bøger, gemt dem væk eller ligefrem brændt dem. Det er ikke altid lykkedes at bringe forfatterne til tavshed og de forbudte bøger har overlevet.

Men hvad er det for bøger, magthaverne har været bange for?

Artiklen fortsætter under annoncen

Og hvorfor er de bange for dem?

Det vil Leif Søndergaard, der er ph.d. og lektor emeritus ved Syddansk Universitet, give sit bud på.

Det er gratis at lytte med – man møder bare op.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...