Fotokunst over temaet: Menneske – hvordan?

2. oktober 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Baggrunden for fotoudstillingen “Menneske – hvordan?” er en foreløbig kulmination af et meget inspirerende samarbejde, der har varet et par år og som inspirerer os begge gevaldigt til at udforske både den personlige og den fælles vej ud i fotografiets kunst.

Vi har et ønske om at bruge fotografiet til at skabe oplevelser, der engagerer beskueren, så man ser noget af sig selv i billedet. Hvis du, – mens du ”læser” billedet, – stopper op et par sekunder og tænker eller mærker efter, så er vores mission lykkedes skriver fotokunstnerne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gennem alle vores sessions har vi fået øjnene op for at vi som menneske har lettere ved at shine når vi smider vores personlige maske, og lever os ind i en fiktiv rolle. Vi frigør os bedre fra fordomme, normer og modeluner og ser os selv mere udefra og generelt det hele lidt mere oppefra. Disse erkendelser er en kæmpe motivationsfaktor for os begge til at arbejde videre med at udvikle vores fotografiske vej og til at videreudvikle vore arbejdsmetoder.

Temaet ”Menneske – hvordan?” var egentlig klart fra starten. Hvad er mere interessant end at beskæftige sig med, hvordan det er er at være menneske? Som Morten Bo fra Fatamorgana så inspirerende udtrykker det: ”Andre mennesker har brug for at få at vide, hvordan det er at være menneske”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ulla Fenn og Mogens Frederiksen udstiller i Kunstpunkt i Augustenborg fra den 6. til den 12. oktober og der er fernisering på lørdag kl. 13.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...