Fra scenen ved Bobby med Haimons til solokoncert på Christiansborg

10. november 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Musiker Tim Hansen fra Sønderborg er en mand, som de fleste musikinteresserede kender og han er altid glad for at komme ud med sin mikrofon og guitaren.

“Jeg er jo med i bandet Haimons, der blandt har spillet til Alsang på Holbøl Landbohjem og på Bobby Sønderborg inden for den seneste uges tid”, siger Tim Hansen til SønderborgNYT.

Men det er ikke altid, Tim Hansen har sine musikalske legekammerater med, når han er ude og spille.

“Jeg tager også alene ud og spiller – og det er nogle gange i en dagligstue eller på en scene et mindre sted”, siger Tim Hansen. Og snart kan Tim Hansen sætte flueben ved Christianborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er inviteret til Christiansborg, hvor jeg skal spille i Snapsetinget og det er da ret specielt lige at kunne skrive det ind på cv’et”, siger Tim Hansen.

Musikeren kan rigtigt mange sønderjyske og alsiske sange.

“Det er Synnejysk Algemeine, den forening, der tidligere hed Istedløvens Venner”, der har inviteret mig”, siger Tim Hansen, der glæder sig til at udbrede sønderjysk og alsisk kultur i hovedstanden.

 

 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...