Fra tirsdag er Sommerrevyens billettelefon åben

2. februar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Sommer Revy er i fuld gang med sin  37. sæson:  Billetsalget kører, der er som sædvanligt solgt flot – tekstforfatterne er i gang, så alt er ved det gamle i Danmarks 3. største revy.

Og dog!

Der er lige en undtagelse. Markant vil nogle sige.

Det er første gang i revyens historie at ankermanden Leif Maibom ikke vil være på scenen, når forestillingerne starter med tre forpremierer – 23.5.-24.5. og 25.5. – premiere 26.5.

Sådan meldte revyen selv ud i supersæsonen 2017, hvor revyens satte ny publikumsrekord med tæt på 26.000 tilskuere, fik fantastiske anmeldelser, blev kåret som ‘Årets Revy’ og Leif Maibom blev kåret som ‘Åets Mandlige Kunstner’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og samtidig blev der sat et generationskifte i gang.

Jeanne Boel og gemalen Klaus Kristensen overtager over en fire års periode trin for trin Sønderborg Sommer Revy, og Leif og Johnna Maibom træder trin for trin tilbage, skriver sommerrevyen i en pressemeddelelse.

Som vi plejer

Men ellers er alt ved det gamle.

Revyen fortsætter i sin sædvanlige stil med masser af gode grin, tilsat en god gang skarp satire, ny og gammel musik i Thomas Pakulas originale arrangementer.

Kort sagt alt, hvad der hører til i en uundværlig dansk sommerrevy, der hylder traditionerne, men ikke er bange for også at gå nye veje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som erstatning for Leif på scenen, er det naturlige valg faldet på en af vores bedste og sjoveste skuespillere herhjemme: Asger Reher, der uden problemer fylder Leifs rolle ud: Han er ligeså lille, ligeså gammel, vejer stort set det samme, og så synger han bedre og taler bedre sønderjysk. Asger bakkes op af et stærkt revyhold med flere gengangere: Jeanne Boel, der også instruerer. Lone Rødbroe, for 10. gang i Sønderborg. Karsten Jansfort, der vender tilbage. Thomas Pakula der igen styrer orkesteret. Og endelig Bjarne Antonisen, der er ny i byen, men dog er født og opvokset på Als.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er igen-igen lagt op til en revy fra øverste hylde, og med titlen ‘Før var vi alle i samme båd’, er der ingen tvivl om, at alle sejl er sat, og revyen vil gøre alt for at bevare positionen som ‘Årets Revy’.

Billetter… billetter…billetter

Billetsalget: Tlf: 74 42 87 02 – tirsdag-fredag kl 11,00 – 15,00

Eller ved personlig henvendelse i billetsalget på Sønderborg Teater, Strandvej 1.

Mailsalg – via hjemmesiden www.sommerrevy.dk – eller:  [email protected]

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...