Fremtidens skov på Nordals hedder Oksbøl Skov

6. oktober 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

En ny statsskov, der skal rejses mellem Oksbøl og Havnbjerg, kommer til at hedde Oksbøl Skov. Det blev besluttet på et borgermøde forleden, hvor ca. 170 interesserede borgere var mødt op for at høre mere om projektet, der først og fremmest skal beskytte et stort grundvandsmagasin i området.

At rejse en skov er den bedste måde at sikre grundvandet. Samtidig bliver skoven bliver et nyt rekreativt område til gavn for både de lokale og for vores turister”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Navnekonkurrence

En vigtig del af mødeprogrammet var at finde et navn til den nye skov. Alle fik lejlighed til at aflevere deres forslag til, hvad skoven skulle hedde. Det blev til ikke mindre end 57 kreative forslag. Allan Wriborg var manden bag vindernavnet “Oksbøl Skov”, som fik 25 ud af i alt 149 afgivne stemmer. Staten skal dog godkende det nye navn, inden det kan gøres helt officielt.