Frivillighedens Hus er altid klar til at hjælpe nye foreninger i gang

7. februar 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

For det meste opstår frivillige, sociale foreninger, fordi der er nogle mennesker, som mener, at der er et problem, der skal gøre noget ved – og i tidernes morgen var der en gruppe kvinder der mente, at det var skidt at mænd, der arbejdede i brunkulslejrene og boede i simple hytter ved lejrene, som fyldte fritiden ud med kortspil og brændevin. Kvinderne stillede et stor telt op i lejren og inviterede arbejderne på kaffe.

“I dag er der også mennesker, som har en ‘sag’, som de brænder for og findes der ikke en forening, der allerede arbejder med deres sag, så kan de jo prøve at starte en gruppe og finde ud af, hvor mange der får glæde af deres indsats og derigennem få øjnene op for, om der er et behov for deres hjælp”, siger Lone Juhl Petersen fra Frivillighedens Hus i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvis det viser sig, der er et behov, så skal gruppen overveje at starte en forening. Det er sker på en stiftende generalforsamling, hvor der vælges en bestyrelse med kasserer, formand og næstformand”, siger hun videre.

Foreningen skal have et sæt vedtægter, et CVR-nummer og en Nemkonto.

“Når de ting er på plads, så er det muligt at søge støtte fra kommunen”, siger Lone Juhl Petersen og fortæller, at der er rigtigt mange forskellige frivillige, sociale foreninger i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I nogle af dem er der frivillige, som gør en indsats for andre. Det kan være Ungdommens Røde Kors eller Red Barnet, som laver arrangementer, som målgruppen nyder godt af – og der er også foreninger, hvor medlemmerne har en opgave og dermed bliver frivillige. For nogle er det ensbetydende med, at de får en identitet”.

Har du en mærkesag, som du brænder for, så hjælper Frivillighedens Hus hellere end gerne, så du kan prøve ideen af og finde ud af, om der skal laves en forening. Frivillighedens Hus kan også stille lokaler til rådighed.

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...