Frivillighedens Hus: Masser af aktivitet frem til stiftende generalforsamling

Arkivfoto

Arkivfoto

17. maj 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag skal der være stormøde om det kommende Frivillighedens Hus – og det vil sige stiftende generalforsamling, hvor der skal findes en bestyrelse og godkendes vedtægter.

I en mail, som SønderborgNYT er i besiddelse af, fremgår det, at 40 personer og 18 foreninger havde tilmeldt sig for en lille uge siden.

I de seneste dage har kommunens medarbejder, Anja Vestergaard Glock, der skal være i Frivillighedens Hus, haft travlt med at snakke med frivillige foreninger.

Som optakt til endnu et møde med foreninger skriver hun i en mail:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg sender jer lige udkastet til samarbejdsaftalen mellem kommunens medarbejder og den nye bestyrelse. Dette er blot et udkast og den er slet ikke færdig. Men den indeholder noget af det jeg synes kunne være vigtigt. Nu mangler jeg jo jeres input og selvfølgelig også den nye bestyrelses. Det er klart, at jeg har skrevet nogle ting i, som I eller bestyrelsen slet ikke er enige i. Dette her er blot et udkast til, hvad jeg synes kunne være super at samarbejde med den nye bestyrelse om.  Hvis I har noget konkret til driften af Huset, som I mener, at bestyrelsen kan byde ind med, så sig frem og jeg skriver det i”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med afsæt i den mail er en række foreninger kaldt til møde tirsdag aften af netop Anja Vestergaard Glock og ifølge nogle af de frivillige, så ser det ud til, at samarbejdsaftalen mellem hende og foreningerne skal falde nogenlunde på plads inden den stiftende generalforsamling, der finder sted onsdag.

“Tanken fra intromødet var, at en arbejdsgruppe kom med et udspil til en samarbejdsaftale – og den skulle så snakkes på plads mellem medarbejderen, kommunen og bestyrelsen”, siger to foreningsformænd, der først agter at møde kommunens medarbejder til den stiftende generalforsamling.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...