Gå dig glad – en gåtur kan forvandle dit liv

Foredrag om gåture med Heidi Møller på Sønderborghus. Pressefoto

Foredrag om gåture med Heidi Møller på Sønderborghus. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Heidi Møller, der er professionel walker og foredragsholder, besøger Sønderborghus med foredraget ’Gå dig glad – en gåtur kan forvandle dit liv’. Det sker onsdag den 8. oktober 2025.

Heidi elsker chokolade og hader sport, og hun vil fortælle om, hvordan gåturene holder overvægt og sygdomme på afstand – og om hvordan hun helt personligt har ændret sit liv ved at gå. Hun har gjort det til sin levevej at holde foredrag, events og workshops om fordelene ved gåture, og hvordan man motiverer sig selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Heidi Møllers mission er at styrke danskernes helbred gennem gåture, og hun vil dele budskabet om, at den eneste måde at få motion på ikke nødvendigvis kræver at være aktiv ved høj intensitet, og at motion via gåture kan gøre en kæmpe forskel.

Det energiske foredrag byder på selvrefleksion, humor, personlige historier samt konkrete redskaber til at finde tid, overskud og motivation til at forvandle livet gennem gåture.

Foredraget finder sted på Sønderborghus den 8. oktober klokken 19:00 – inden foredraget inviteres publikum til en fælles gåtur med Heidi Møller og de øvrige deltagere fra klokken 18:15.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

7. juni 2026 Sport, Frivillige, Nordborg

Nye mål og mere spil på banen i Oksbøl

7. juni 2026 Sport

Der bliver mere at skyde efter på sportspladsen i Oksbøl, hvor Broballe Idrætsforening træner sine fodboldspillere. Foreningen har fået 15.656 kroner fra Fonden for Andelskasserne, og pengene går til to nye fodboldmål. De nye mål skal bruges i træningen og skal give spillerne flere muligheder, når der skal øves afslutninger, spil og forskellige øvelser på […]

Læs mere...