Gave til Spejderlejren: 100 pallehaver med urter og grønt

19. april 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Et bredt samarbejde mellem flere landsbylaug, Sønderborg Produktionsskole, Sønderborg Forsyning og flere afdelinger i kommunen er der netop nu gang i klargøringen af en gave fra landsbylaugene til Spejdernes Lejr 2017: 100 pallehaver med krydderurter og grøntsager, som spejderne selv kan plukke og høste, når lejren finder sted næste sommer.download (1)

Artiklen fortsætter under annoncen

Green Markerspace på Kær har udviklet og produceret en prototype af en flytbar pallehave, hvorefter elever på natur- og miljøholdet på Sønderborg Produktionsskole har gjort aflagte plastbeholdere fra fødevarevirksomheden Chr. Hansen i Gråsten klar til brug ved at save toppene af og forsyne dem med rør, så vand nedefra løbende sørger for fugt til afgrøderne, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Processen er nu så langt, at de første 40 pallehaver er fragtet til genbrugspladsen på Glansager, hvor de forsynes med en blanding af kompost, sand og moler, som skulle give de bedste vækstbetingelser. I løbet af de kommende dage kommer der nogle fra de 13 landsbylaug, som er med i projektet, og henter deres respektive haver. På den måde kan de nå at eksperimentere med den klimavenlige urtedyrkning i år og se, hvornår det bedste såtidspunkt er, når urterne skal være klar medio juli. Det samme gælder for de næste 60 kasser, der er i produktion. De bliver klar til levering til landsbyerne næste forår. Meningen er, at haverne flyttes til spejderlejren, så spejderne kan høste på stedet og sikre de bedste smagsoplevelser med friskplukkede urter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle af de friske grøntsager leveres fra Kær, hvor en landmand næste år til lejren vil dyrke ærter og bønner på download (1)friland.

”Landsbylaugene har ønsket at vise, at Sønderborg er mere end byen og Kær – at kommunen også en masse levende landsbyer, som med gaven byder dem velkommen til nogle forhåbentlig dejlige dage. Samtidig ønsker de at signalere bæredygtighed, så haverne er produceret udelukkende af genbrugsmaterialer, og jord, grøntsager og urter er klimavenlige”, siger Åse Ditlefsen Ferrao, som er hyret af Landdistriktssekretarietet til at koordinere opgaven.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spejderlejren 2017 er foreløbig budgetteret til at koste 37 millioner kommunale kroner. Heraf bruges en del på anlægsopgaver på lejrområdet.

15. februar 2025 Uddannelse, Sønderborg

HF på Statsskolen – Bliv klar til politiet, sygeplejen eller pædagogstudiet

15. februar 2025 Uddannelse

Regeringen barsler med en ny uddannelse, EPX’en, men helt frem til 2030 er en HF et sikkert valg af ungdomsuddannelse. Derfor er det stadig muligt at starte rejsen mod eksempelvis en karriere i forsvaret, som sygeplejerske eller måske som lærer eller pædagog ved at læse en HF på Sønderborg Statsskole. Det fortæller Iben Gammelgård, som […]

Læs mere...