Generalmajor og kulturminister er med på Dybbøldagen

Arkivfoto
Arkivfoto
19. marts 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Når der i år  er mindehøjtidelighed ved fællesgravene på Dybbøl Banke 18. april, er taleren chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler.

Ved mindesammenkomsten om aftenen i Frihedshallen er det Kultur- og kirkeminister Mette Bock, der er årets hovedtaler.

153 årsdagen for stormen på Dybbøl indledes fra morgenstunden. Et kommando fra Jydske Landsoldater er på plads og på slaget 0800 går flaget ved Dybbøl Mølle til tops som indledning på Dybbøldagen 2017.

Kl. 10.00 lægges der kranse og buketter ved Fællesgravene på Dybbøl Banke. Generalen holder talen på Dybbøl og lægger den første krans sammen med chefen for Landeskommando Schleswig-Holstein.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved mindehøjtideligheden på Dybbøl Banke deltager også den nytilgåede overborgmester i Flensborg, Simone Lange og Sønderborgs viceborgmester, Aase Nyegaard. Slesvigske Musikkorps lægger musik til sangene.

Kl. 19.00 er der mindegudstjeneste i Sct. Marie Kirke med prædiken ved feltpræst Thea Emilie Laukamp Nielsen og med deltagelse af Slesvigske Musikkorps.

Dybbøldagen sluttes med mindesammenkomst i Frihedshallen kl. 20.15, hvor der bl.a. er tale ved Kultur- og kirkeminister Mette Bock og underholdning ved Sønderborg Mandskor og Slesvigske Musikkorps.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er stolte over, at vores markering i år har deltagelse af så prominente personer som en minister og en general. Desuden har vi fået ny chef for Hærhjemmeværnsdistriktet, oberstløjtnant Claus Klaris, som ligeledes får sin debut på Dybbøldagen” udtaler den ansvarlige arrangør fra Hjemmeværnet, premierløjtnant Jens Peter Rasmussen

”På Dybbøl deltager der igen både tyske og danske foreninger. De tidligere tiders ”mod hinanden” er også på Dybbøl for længst ændret til et ”med hinanden”, siger Jens Peter Rasmussen, som var den der i år 2002 indførte den fælles mindehøjtidelighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle er velkomne til alle dele af arrangementet.

Deltagelse i Frihedshallen kræver – af hensyn til kaffebordet – tilmelding senest til Leif Larsen på mail: [email protected] eller telefon: 53659449.

 

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...