Generalsekretær Anders Ladekarl fra Røde Kors bakker op om Statsskoleelevernes gå-på-mod

Pressefoto: Røde Kors
Pressefoto: Røde Kors
13. september 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Når det 2. oktober går løs til Røde Kors’ landsindsamling, bliver det med massiv støtte fra landets gymnasier. Sidste år var der mere end 4.500 elever på gaden med indsamlingsbøsser. Det svarer til, at hver fjerde rute blev gået af en gymnasieelev. Sammen samlede gymnasieeleverne to millioner kroner ind til Røde Kors.

I år er viljestyrken også høj. På Sønderborg Statsskole er eleverne i gang med planlægningen til den store indsamling i år, og som tak kvitterer generalsekretær Anders Ladekarl med et besøg på gymnasiet, hvor han vil bakke op om elevernes gå-på-mod.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De seneste år har vi set et utroligt engagement fra gymnasieelevernes side til Røde Kors-indsamlingen. Deres engagement betyder rigtigt meget for vores hjælpearbejde og mennesker i nød. Jeg glæder mig til at møde eleverne, opleve deres engagement og fortælle om de mange udfordringer, som verden og Røde Kors står overfor. Men jeg glæder mig også til at vise, hvordan vi alle kan være med til at gøre en forskel”, fortæller Anders Ladekarl i en pressemeddelelse.

Anders Ladekarl er kort forinden hans turné kommet hjem fra to ture til Etiopien og Ukraine. I Etiopien oplevede han, hvordan den massive fødevarekrise påvirker landets befolkning. I Ukraine mødte han de mange ukrainske Røde Kors-frivillige samt udsendte fra Røde Kors i Danmark, der arbejder på højtryk for at hjælpe familier på flugt fra krigen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eleverne støtter katastroferamte børn

De unges indsats til Røde Kors’ landsindsamling er ikke ny. De sidste 13 år har landets gymnasieelever hjulpet Røde Kors under indsamlingen. I år går pengene til at hjælpe familier i krigsramte lande som Ukraine, Afghanistan og Yemen. Derudover vil en stor del af beløbet også støtte nationale projekter, der hjælper udsatte børnefamilier i Danmark.

Gymnasieeleverne får uddelt ruter i par på to. På den måde er de sammen om at gøre en forskel. I gennemsnit samler to gymnasieelever med én indsamlingsbøsse 1.000 kroner ind, som svarer ca. til:

Artiklen fortsætter under annoncen

En hel måneds livreddende mad til 20 katastroferamte børn

20 varme tæpper til børn og voksne på flugt

Akut lægehjælp til 4 sårede, der har brug for en ambulance

Seks måneders støtte til et barn i en udsat familie i Danmark

En vigtig og oplevelsesrig dag på en ferielejr for tre udsatte børn i Danmark

Vil du også samle ind for Røde Kors den 2. oktober, så kan du klikke ind på rødekors.dk/indsamling og melde dig som indsamler.

25. april 2024 Kultur, Sønderborg

Carsten Nicolaisen stopper som formand i Sønderborg Jazzclub

25. april 2024 Kultur

Carsten Nicolaisen har besluttet at stoppe som bestyrelsesformand i Sønderborg Jazzclub. Carsten har med stort engagement og dedikation ledet klubben gennem de seneste 15 år og har været en central figur i Sønderborgs jazzmusikmiljø. Under Carsten Nicolaisens ledelse har Sønderborg Jazzclub oplevet vækst og udvikling og han har været drivkraften bag utallige koncerter, arrangementer og […]

Læs mere...