Genindkalder kvinder til mammografiscreening

12. november 2014 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Region Syddanmark er klar til at sende breve til 7.223 syddanske kvinder for at tilbyde dem en screening for brystkræft. Det drejer sig om kvinder, der i perioden 2008-13 ikke har fået et regelmæssigt tilbud, sådan som 50-69-årige kvinder ellers skal have hvert andet år.

Kvinderne har ikke fået et regelmæssigt tilbud, fordi regionen frem til 2013 meldte kvinder, der ikke reagerede på den første invitation, og heller ikke reagerede på to påmindelsesbreve med nye tider, ud af mammografiscreeningsprogrammet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu har en juridisk undersøgelse imidlertid vist, at det var en uhensigtsmæssig administrativ praksis. Derfor tilbydes de frameldte kvinder nu en ny tid.

“Vi har tolket kvindernes manglende fremmøde som om, de ikke ønskede at være omfattet af screeningsprogrammet. Det har aldrig været vores intention at fratage kvinder, der gerne ville undersøges for brystkræft, muligheden for en screening. Vi beklager meget, hvis det er sket. Derfor sætter vi også alle kræfter ind på at informere de berørte kvinder om, at de kan få en hurtig tid til screening eller kan søge erstatning, hvis de har fået brystkræft”, siger direktør Per Busk, Sundhed, Region Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle berørte kvinder kan forvente at få et brev fra Region Syddanmark.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...