Gitte Hornshøj: God service får man fra medarbejdere der trives

Arkivfoto
Arkivfoto
22. marts 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Salgs- og Reklame Forening stod sammen med Sønderborg Handel for en spændende onsdag aften med den virkeligt underholdende forfatter og foredragsholder, Gitte Hornshøj, om det meget relevante emne: Service.

Det var BC Syd, der var ramme om aftenen, hvor der først af alt skulle spises. Herefter var det Leif Maibom, der introducerede Gitte Hornshøj.

For at gøre det hele lidt lettere at forstå, så tog Gitte Hornshøj afsæt i Emma Gad og hendes Takt og Tone.

“Det handler om opdragelse og Emma Gad er på vej frem igen. Det vigtige er ikke hæve-sænkeborde, men hvordan vi omgås hinanden”, siger Gitte Hornshøj. Hun fortæller videre, at før flyene ramte World Trad Centret brugte vi 9-11 sekunder på at måle og bedømme et menneske. Nu bruger vi tre.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Helt ærligt – hvad Fa’en bilder vi os ind. Vi skal lære af Chaplin. Husk hvordan han stod, når der var nogen foran ham. Fødderne var spredt favnende ud. Og vi skal favne andre – ikke være på vej væk”.

Ansatte i en forretning et et team

“Vi allesammen vil gerne have anerkendelse, opmærksomhed, nærhed. Det har alle brug for og alligevel er der kun få, der giver det”, siger Gitte Hornshøj. Hun siger videre, at den opmærksomhed og anerkendelse, som vi får fra vores kolleger, den husker vi bedre end den, vi får fra vores kæreste eller ægtefælle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du skal have overskud

Når du arbejder i en butik, skal du være venlig, smilende og guide kunderne.

“Og det betyder, at alle dine bekymringer og uoplagthed, den lægger du fra dig, når du klæder om”, siger Gitte Hornshøj. Der er nemlig ikke plads til “nedgroede negle” i servicefag.

“Nedgroede negle er dem, der skal vendes på hovedet, hvis det skal se ud som om de smiler. Det er de sure og tvære, der dræner alt og alle for energi”, forklarer Gitte Hornshøj. De nedgroede negle ødelægger mere end de gavner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun opfordrer alle til at være den gode kollega, der spørger ind til de andres weekender og ferie.

“Og så skal vi for alt i verden tale tingene op og ikke ned”, siger hun.

Takt og Tone

Gitte Hornshøj er tilsyneladende tilhænger af Emma Gad, der skriver om opdragelse, takt og tone.

“Forestil jer, at i skal til et selskab. Så er det altså rart, at i ved, hvordan man lægger bestikket og ved, at suppe spises af siden på skeen”.

Det hele er nogle trafikregler for det at omgås hinanden og de er der, så det er lettere for os at være trygge. Når vi er trygge, så har vi overskud til at være der for andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og andre er også forretningens kunder.

“Og så skal man lige tjekke, at man ikke lugter af sved og være sikker på, der ikke sidder en bussemand i næsen eller et eller andet mellem tænderne”, siger Gitte Hornshøj.

“Og så skal i huske, at ros er noget vi giver, mens ris er noget vi spiser”.

Godt 100 forretningsejere og medarbejdere lagde ører til Gitte Hornshøj og når kunder fremover behandles som gæster i butikkerne, så skyldes det ganske enkelt god service.

Kunder er jo gæster, som butikkerne selv har inviteret.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...