Glaskunst i Borgen sætter fokus på klima og forurening

5. november 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Havene svømmer i plastik, strande verden er oversået med glasskår, klimaet kommet er kommet i bageovnen. Med sin installation Wave of Life skyller den herboende brasilianske kunstner budskabet om en jordklode i ubalance ind i bevidstheden hos besøgende i Borgen de kommende uger.

Udstillingen åbner på lørdag klokken 13, skriver Borgen Shopping.

Kunstværket er led i en transatlantisk kulturprojekt, Artivism Route Week 2019, der med kunsten som løftestang vil tilsætte den politiske debat en kreativ og æstetisk dimension.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi sætter livet på jordkloden på spil gennem vores forbrug. Kunsten er en vigtig stemme, fordi den har kraft til at forene og skabe bevægelse ved at tale til vores fantasi”, siger Debora Muszkat om baggrunden for initiativet.

Affaldsglas fra Skodsbøl

Wave of Life består af hundredvis af fugle lavet af affaldsglas fra genbrugsstationen i Skodsbøl. Flankeret af et plakat-galleri om FNs 17 Verdensmål synger den med i koret af kunstværker, alle lavet af affald, som på samme tid udstilles på tværs af Atlanten i byer i Brasilien, USA, Portugal og altså også her i shoppingcenteret i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Artivism er en kombination af art og activism. Som begreb giver det mig mulighed for sammen med andre kunstnere at give mit bidrag til at flytte holdninger, så vi over tid finder løsninger på vor civilisations mest pressende klima- og miljøproblemer. Jo flere stemmer der er i koret, jo større chance er der for at budskabet breder sig”, siger hun i en pressemeddelelse.

Trist rekord

Projektet udspringer af den brasilianske miljøbevægelse, Route, som med Debora som kunstnerisk frontfigur, i den kommende tid sætter fokus på klima- og miljøproblemer gennem debat, film og kunst i storbyerne Sao Paulo, Recife og Florianapolis.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Brasilien er et land med et trist rekord mht. til at udpine naturen for økonomisk vinding”, forklarer Debora Muszkat, der lige nu er i sit hjemland for at deltage i den kunstinspirerede miljøuge.

Fra Sao Paulo til Rinkenæs

Kunstneren har i mere end tre årtier beskæftiget sig med at skabe kunst af glasaffald og har inden for sin niche skabt sig et navn i Brasilien. Hun flyttede til Rinkenæs i 2018, hvor hun har værksted. I sin hjemby Sao Paulo driver hun sit eget institut for glaskunst, Atraves do Vidro, som med støtte fra delstaten arbejder for at give samfundets underpriviligerede mulighed for at tilegne sig en indkomst gennem kunstnerisk produktion.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillingen i Borgen er gjort mulig gennem engageret og aktiv støtte fra Shoppingcenteret, hvor manager, Flemming Enghave, har stillet popup butik, materialer og mandskab til rådighed. K