Godt en uge til der er Frokostjazz i Spiseriet

Arkivfoto

Arkivfoto

18. februar 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag den 26. februar fra kl. 12 swinger jazzmusikken på Rådhustorvet i Spiseriet.

Du kan sikre dig en plads ved at bestille Spiseriets frokostjazzmenu inkl. en stor fadøl, en vand eller et glas vin til kr. 150,- på tlf. 74 43 10 12.

Uden menu og reservation får du jazz og en lille fadøl eller vand for kr. 50, skriver orkesteret i en pressemeddelelse.

Spiseriet og bandet glæder sig til at se såvel et trofast stampublikum som nye jazzvenner til et par hyggelige timer med energisk, swingende og på stedet improviseret jazzmusik i hyggelige omgivelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Orkesteret er som altid: Hans Jørn Wolff, trommer og vokal. Finn Burich, trombone og vokal. Erling Tjørnelund, kontrabas. Etlef Jacobsen, saxofoner og Christoph Cringle, banjo og vokal.