Golf: Klubmestrene i slagspil er fundet

1. september 2019 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Golfklub har netop spillet om klubmesterskabet i slagspil.

Der blev spillet 2 x 18 huller slagspil uden handicap hvor de 50 deltagere spilerede opdelt aldersbestemte rækker.

Lørdag havde deltagerne et utroligt flot sommervejr at spille i mens søndagen bød på nogle enkelte byger, skriver golfklubben.

Blandt damerne vandt Lone Risvig Aagaard seniorrækken efter omspil med Jeanette Meinecke begge med 207 slag. Tove Zanchetta vandt Veteran rækken med 189 slag.

Sonja Mylliin vandt Super veteranrækken med 203 slag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Endvidere deltog junior pige Liva Brich Mølgaard (10 år) som fik 242 slag.

Hos herrerne vandt junior spiller Victor Thybo med +7 – 151 slag – og samtidigt klubbens bedste score. I herrerækken vandt Tobias Bachmann med 152 slag og i Mid-Age rækken vandt Jesper Puggaard med 161. I senior rækken vandt Claus Peter Christensen med 161 slag. I veteranrækken vandt Preben Grinsted med 177 slag og i superveteranrækken vandt Jan Mølgaard med 186 slag.

Sideløbende var der en stableford konkurrence med handicap tildeling af “slag”.

Artiklen fortsætter under annoncen

I A-rækken vandt Victor Thybo med 75 point foran Tobias Bachmann med 74 og Jan Frandsen med 68 point.

I B-rækken vandt Preben Grinsted med 73 point foran Carsten S. Pallesen med 72 og Frank Riis med 71 point.

I C-rækken vandt Dan Joensen med 72 point foran Jeanette Meinecke med 71 og Hanne Bryld med 68 point.

De fire bedste damer og tolv herrer kvalificerer sig nu til at deltage om klubmeterskabet i hulspil den 21. og 22. september.