Gratis: Oplev dirigent-talenter i spidsen for Sønderjyllands Symfoniorkester

29. maj 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag den 16. juni, kl. 19.00 i koncertsalen i Alsion, Sønderborg får publikum en enestående mulighed for at opleve nye spirende dirigenttalenter dirigere Sønderjyllands Symfoniorkester. I samarbejde med den italienske dirigent og lektor ved det Kongelige Danske Musikkonservatorium Giordano Bellincampi stiller Sønderjyllands Symfoniorkester orkestret til rådighed for uddannelse af de nyeste dirigenttalenter.

Der er fri adgang til koncerten, skriver symfoniorkestret i en presemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

At deltage i uddannelsen af de nye talenter er et arrangement Sønderjyllands Symfoniorkester rigtig gerne deltager i, da man på den måde er med til at hjælpe nye dirigenttalenter på vej. De dirigentstuderendes muligheder for praktisk erfaring med store orkestre, som jo er dirigentens instrument, er begrænsede. Derfor sætter Sønderjyllands Symfoniorkester en ære i at samarbejde omkring deres uddannelse.  Efter endt uddannelse bruger Sønderjyllands Symfoniorkester også gerne nogle af de nyuddannede dirigenter og er på den måde med til at hjælpe talenterne yderlige på vej.

Artiklen fortsætter under annoncen

Under vingerne hos verdensberømt dirigent

Undervejs til koncerten guider og vejleder Giordano Bellincampi talenterne, som derigennem opnår en uvurderlig praktisk erfaring og hjælp i deres videre forløb. Bellincampi er en yderst velrenommeret og international anerkendt dirigent og er til trods for sine engagementer som chefdirigent i både Auckland Philharmonia Orchestra, Kristiansand Symphony Orchestra Duisburger Philharmoniker meget dedikeret i uddannelsen af nye dirigenter gennem sit job som lektor ved det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncert af usædvanlig karakter

Også for publikum er det en enestående oplevelse at overvære koncerter af denne type. Med flere forskellige dirigenter i løbet af en koncert, vil publikum opleve, at det samme orkester kan klinge meget forskelligt under ledelse af forskellige dirigenter. Og der er lagt op til en farverig og inspirerende koncert.

26. april 2024 112, Sønderborg

Bilen ramte et hus

26. april 2024 112

Torsdag aften mistede en 18-årig mand herredømmet over sin bil, da han kom kørende på Sundgade i Sønderborg. “Han ramte et hus og heldigvis er der alene tale om materielle skader”, siger Martin Hess Pedersen fra Politigården. Politiet er i gang med at undersøge, om bilisten skal sigtes.

Læs mere...