Hvis der er orkestre fra for eksempel Musikskolen, der har lyst til at give en udendørs koncert i Guderup, så kan det sagtens lade sig gøre nu. I Guderup er der igen sat tag over scenen, så både musikere og teknik slipper for regndråber.
“De mennesker, der har lyst til at komme og bruge scenen til et eller andet, kan bare sende mig en mail på [email protected], siger massør Keld Aaes til SønderborgNyt. Han forestiller, at der kan være orkestre fra Musikskolen, der gerne vil have publikum på – og det får de, når de kommer til Guderup.
“”Vi tilbyder orkestrene scenen, strøm og en by med liv i”, siger massøren.
For en række år siden var scenen dækket med sejldug, men den blev revet i stykker i en storm
“Så vi søgte en pulje i Sønderborg Kommune og var heldige”, siger formand for Guderup i Centrum Peter Nebeling. Puljens formål var at give et løft til handelsbyerne i kommunen.
Den officielle indvielse sker den 31. oktober, hvor blandt andre Frode Sørensen fra byrådet holder en tale. I dagens anledning vil der være pyntet op med udskårne græskar, så det også bliver en Halloweenfest, der krydres med pandekager, sodavand og varm kakao.
“Han er jo fra Guderup, hvor han var direktør i sparekassen”, siger Peter Nebeling.