Guldregn på Sønderborg Kvinde- og Krisecenter

6. oktober 2021 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag eftermiddag tog Maybritt Kay Hinrichsen, der er leder på Sønderborg Kvinde- og Krisecenter imod hele 25.000 kroner fra Kvindekomiteen.

“Det er jeg rigtigt glad for og vi vil bruge pengene på såkaldte startpakker til de kvinder og børn, som flytter herfra til egen bolig”, siger hun. Maybritt Kay Hinrichsen har kun haft sit job i knap to måneder og hun har noteret sig, at hun er omgivet af mennesker, som mestrer deres opgaver.

“Det gælder både ansatte og de 80 frivillige. Huset fungerer som en velsmurt maskine”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kvindekomiteen har i adskillige år givet deres overskud fra Kvindedagen, den 8. marts, til Sønderborg Kvinde- og Krisecenter.

“Og selvom vi ikke fik fejret Kvindedagen i år, så kan vi aflevere 25.000 kroner og det er nogenlunde det beløb, som vi plejer at give”, siger Aase Henriksen fra Kvindekomiteen. Komiteen er en slags paraply over flere foreninger, hvor ‘power-kvinder’ arbejder på at forbedre kvinders vilkår.

“I stedet for at fejre Kvindedagen, så lavede vi en online-indsamling, hvor kvindeforeningerne og Linak donerede et beløb”, siger Aase Henriksen. Hendes komité-kollega, Azra M. Hadzimahovic, supplerer:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der var heldigvis også mange andre, som støttede os med et mindre beløb og det hjalp også rigtigt meget. Mange bække små”.

På Kvindedagen plejer en række virksomheder at donere gaver, som bruges til lotteri.

“Og de fleste af virksomhederne støttede i år med et beløb, som var med til, at vi nåede op på 25.000 kroner”, siger Dorthe Lykke-Jørgensen fra Kvindekomiteen.

Birgitte Pharao, som også er med i Kvindekomiteen, ville gerne vide lidt om, hvor mange kvinder, der benytter det lokale center.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Lige nu har vi fire kvinder med børn boende. Og vores belægningsprocent har i år ligget på 78 og der er en ligelig fordeling mellem danske kvinder og kvinder af anden herkomst”, siger Maybritt Kay Hinrichsen.

 

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...