Gunnar Hounsgaard har fået Hjemmeværnets fortjenestetegn

7. maj 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 5. maj blev Gunnar Hounsgaard fra Sønderborg tildelt Hjemmeværnets fortjenestetegn for sin indsats i forbindelse med de mange flystyrt der fandt sted på Als under den anden verdenskrig. Et arbejde der er stået på i mange år og er endt med mindesten ved de enkelte steder.

Gunnar Hounsgaard har også skabt kontakt til familierne i England, Canada og Australien – og har sågar besøgt familierne. Selv om Gunnar Hounsgaard nu er fyldt 90 år, så arbejder han ihærdigt videre med sagen. Det resulterer bl.a. i at der stadig hentes ny viden om de enkelte flystyrt, skriver Hjemmeværnet i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter under annoncen

Overrækkelsen fandt sted ved flyvergravene på Aabenraa kirkegård og tildeling af tegnet blev gennemført af oberstløjtnant C. Klaris, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland.

Knapt 50 personer overværede tildelingen, bl.a. flere fra Gunnar Hounsgaards familie.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...