Guns N’ Roses Jam til ære for veteranerne

19. oktober 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Af Martin Jakobsen

Fredag aften var Guns N Roses Jam på scenen i Sønderborghus, hvor de spillede til ære for de tidligere udsendte soldater – og det er også soldaterne, der får en del af billetindtægten.

Opskriften den er der og den er en tro kopi af et af ’90ernes største og nok mest berygtede bands, Guns N’ Roses, som har et kæmpe bagkatalog af rock, punknumre og ballader.

Kvintetten her forstår at sætte retten sammen på en overbevisende måde – både den musikalske præsentation og performancen. Og så lignede de tilmed originalerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bandet spillede mange af de gode klassikere, så både de unge og de ældre koncertgængere kom ud på dansegulvet.

En god koncert med masser af krudtslam og nostalgi.