Håndboldspiller lærer skolebørn at være sunde

Arkivfoto

Arkivfoto

26. oktober 2015 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I løbet af hele skoleåret 2015-2016 vil kommunens folkeskoler få besøg af håndboldspilleren Jonas Samuelsson – og i morgen gælder det Dybbøl-Skolen. Også kommunens ungdomsuddannelser kan få besøg af håndboldspilleren i forbindelse med deres idrætsaktiviteter.

På Dybbøl-Skolen møder Jonas Samuelsson tirsdag skolens elever i 6. klasse i en idrætstime, hvor han både vil spille håndbold, være aktiv med børnene og fortælle dem om at sætte mål, leve sundt og at forebygge idrætsskader, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jonas Samuelsson vil bruge besøget til at fortælle eleverne om sine erfaringer som professionel håndsboldspiller, og han vil undervise børnene i den sport, han selv er blevet så god til. Han kan fortælle om, hvordan man træner hensigtsmæssigt, hvordan man strækker ud, om træning efter en skade, og hvordan man fastsætter og fastholder et mål for sig selv. Formålet med besøget er at give eleverne en forståelse af, hvordan det opleves og hvad der kræves for at begå sig i en sund og aktiv hverdag, både fysisk og psykisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formanden for Sundhedsudvalget, Helge Larsen, glæder sig over samarbejdet med SønderjyskE og håber, at det vil inspirere flere børn til at være aktive og til at sætte mål:

“Børn og unge har brug for forbilleder, når de skal lære, hvordan man kan leve et sundt og aktivt liv, og jeg er sikker på, at en elitesportsmand som Jonas Samuelsson har nogle gode råd til børnene. Han kan dele ud af sine erfaringer om det sportslige, men også om værdien af at sætte sig mål og være ambitiøs i sit arbejde for at nå dem”, siger udvalgsformanden.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...