Håndboldspillere og børn på fælles køkkentjans

24. januar 2023 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag aften var børnene i den kurdiske klub igen samlet i Frivillighedens Hus og dagens opgave var at lave en tre-retters menu og for at de 10 til 13-årige ikke skulle stå alene og tilberede maden, så kom der hjælp fra nogle herrer, som er i den fineste form. Nemlig håndboldspillerne Tobias, August, Kasper og Sebastian fra SønderjyskE.

Børnene blev delt ind i fire grupper og der var en håndboldspiller som tovholder i hver af dem.

“Vi plejer at få mad, når vi er her og så leger vi også”, sagde Lavin til SønderborgNYT. Mandag var hun ekstra glad, fordi det havde været rigtigt sjovt at lave mad sammen med SønderjyskE-spillerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

En medarbejder fra Sundhedsforvaltningen var også i køkkenet – og hun havde det store overblik.

“Vi fandt ud af, at vi godt kan lave mad og det kunne håndboldspillerne også”, sagde Lavin.

Da al maden var færdig blev der dækket bord, så børn og sportsfolk kunne spise sammen.

Du kan SE BILLEDER HER.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...