Hårdtprøvede Ragnhild Margrethe med i sommerrevyen

1. april 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sidste år stoppede Leif Maibom på scenen i Sønderborg, og dermed var det også et farvel til hans trofaste følgesvend – Thorleif.

I år dukker hans hårdprøvede kone – Ragnhild Margrethe op.

I 34 år har Thorleif – alias Leif Maibom huseret på de danske revyscener.

Selvfølgelig mest på scenen i Sønderborg Sommer Revy, men andre revyer har også haft besøg af denne naive, frække, søde, sjove person.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så Thorleif har også sat sine spor i Huruprevyen, Aalborg Vinterrevy, Odense Vinterrevy, Røde Kro Teater, Menstruprevyen, Randersrevyen m.fl. – og alle steder har de hørt om hans samliv med kæmpekvinden Ragnhild Margrethe.

Hun har dog ikke været med alle årene, skriver so09mmerrevyen i en presssemeddelelse.

Andre kvinder har været involveret, men på et tidspunkt blev Ragnhild Margrethe den eneste ene – eller så enkelt var det vel ikke?

I hvert fald har deres liv – og ikke mindst underliv – dannet grundlag for en masse af de brokker, der gennem årene er fløjet ud af Thorleifs fynske mund.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor holder de sammen

Og det er ikke småting, han har fået sagt om hende:

Det er utroligt, at Ragnhild Margrethe ka’ være så stram i masken, når hun er så løs i kødet.

Vi er det perfekte par. Jeg vil dø for hende og hun vil gerne slå mig ihjel.

Når Thorleif lørdag aften forlader scenen, går han direkte på pension.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hendes hår sidder altid godt. Det ka´ man se, når hun løfter armene.

Hun er det bedste, der er sket siden man opfandt Amagerhylden.

Thorleif: “Hvad skal jeg gøre for at gi´ dig et bedre sexliv?”

Ragnhild Margrethe: “Flytte”.

Når hun hænger sin BH ud til tørre, tager den en time af dagslyset.

EU har givet hende hektarstøtte.

Ragnhild Margrethe indtager scenen

Og alligevel er det ofte Thorleif, der er endt som fuldtidstrist, når Ragnhild Margrethe er gået hjemmefra.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men som i alle eventyr endte det altid lykkeligt. Også sidste sæson, hvor Thorleif takkede af, og blandt andet ved Revyernes Revy i Cirkusrevyen blev hyldet på scenen af alle kollegerne – selvfølgelig udklædt som Thorleif med hvide sokker og plastikssanddaler.

Men helt slut er det altså ikke endnu. Nu tager Ranghild Margrethe ordet, og mon der ikke kommer et par sandheder frem?

Teksten bliver skrevet af Maibom, men hvem der skal spille Ragnhild Margrethe er foreløbig en hemmelighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er premiere den 26. maj og sidste spilledag er den 21. juli.

Se mere på  sommerrevy.dk

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...