Hårrejsende: Klarer hele 48 frisurer til Sønderborg Sommerevy

20. maj 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det er ret hårrejsende at tænke på, at der er brug for 48 forskellige frisurer i Sønderborg Sommerrevy i denne sæson. Og de alle sættes af stylist og teaterfrisør Tage Frandsen. Her kan der tilføjes: Igen.

Tage Frandsen rammer tæt på kendte menneskers frisurer.

Tage Frandsen rammer tæt på kendte menneskers frisurer.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg har taget mig af frisurerne i Sønderborg Sommerrevy i 26 sæsoner og er stadig glad for at være med, siger Tage Frandsen til Sønderborg Nyt. Når han ikke er i gang med kam og saks i Sønderborg, så kan han være ved revyen i Ganløse eller på plads i sin frisørsalon i Hovedstaden.

Selvfølgelig bruges der parykker og de købes ind, så de næsten er brugbare.

– Nogle af dem formes, mens andre også klippes, siger Tage Frandsen og tilføjer:

– De skal ramme så tæt på for eksempel Lars Løkke eller Helle Thorning som muligt, hvis det er altså er de figurer, de laves til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samarbejde med flere

Skuespillerne har naturligvis ideer om, hvordan de vil se ud, når de skal på scenen og derfor snakker de naturligvis frisure med Tage Frandsen.

– Og når skuespillerne og jeg er enige, så skal vi lige sikre, at vi er enige med Jan Hertz, som er instruktør og Leif Maibom, som har det sidste ord på alle områder.

Tage Frandsen glæder sig altid til han skal til Sønderborg Sommerrevy.

– Her er en helt fantastisk atmosfære og det er dejligt at have Johnna og Leif Maibom som chefer, siger han. Tirsdag var han nået så langt med parykkerne, at han kan tage hjem og kigge til sin forretning nogle dage. Men selvfølgelig kommer han igen, inden forestillingerne begynder, så han kan rette lidt ind og ud på frisurerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Hår er jo en vigtig del af udseendet, fordi det sammen med tøjet gør os til en type, siger Tage Frandsen. Han fortæller, at der er en del mennesker, der går med paryk i hverdagen. Flere og flere mænd vil have dækket “månen”.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...