Hanne Derlich: Jobcenter byder kun på problemer og modgang

6. januar 2016 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Hanne Derlich fra Ulkebøl har været til adskillige møder på Jobcenter i Sønderborg og de begyndte i 2013, hvor hun blev sygemeldt på grund af nogle brud i den ene fod. Efter de mange måneder har Hanne Derlich samlet et hav af erfaringer, så hun i dag slår fast, at Jobcenter ikke bidrager med noget godt eller gavnligt for borgere, der af den ene eller anden grund har brug for hjælp.

“Efter en tid på sygedagpenge anbefalede min læge, jeg skulle i siddende praktik”, siger Hanne Derlich til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den udfordring klarede Jobcenter ved at beordre mig rask, men heldigvis kom min fagforening på banen og fik sat sygedagpengene i gang igen”, siger Hanne Derlich.

Senere kommer Hanne Derlich i et praktikforløb, som bliver stoppet i den tredje uge.

“Jeg får at vide, jeg kan fortsætte praktikken for egen regning eller stoppe”, siger hun.

Sygepengene stopper

“Jeg er fortsat sygemeldt, men pengene bliver stoppet, fordi det skønnes, jeg kan arbejde i 20 timer”, siger Hanne Derlich.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Heldigvis kommer jeg i løntilskudsjob på Ulkebøl Skole, men når der ikke var flere tilskudskroner sluttede ansættelsen”, siger hun.

Hanne Derlich har stadig problemer med eftervirkningerne af bruddet i foden og i dag er der ingen bedring at spore.

Alsmic: Du er psykisk syg

Efter en række samtaler på Alsmic bliver det besluttet, at Hanne Derlich skal bruge 12 uger der.

“Jeg bryder sammen og bliver deprimeret. Det gør så, at en ansat på Alsmic, hvor der bestemt ikke er læger, skriver i mine papirer, jeg er psykisk syg”, siger Hanne Derlich. Hun beder kommunen få slettet de linier. Men det kan kommunen åbenbart ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg får fat i en såkaldt partsrepræsentant, der går mine mange papirer igennem og det viste sig, at der var sket rigtigt mange fejl”, siger Hanne Derlich.

Jobcenterchef: Det er en fejl

Jobcenterchef Anne Kirk studser over, at en Alsmic-ansat har skrevet ind i Hanne Derlichs papirer, at hun er psykisk syg:

“Jeg vil tage kontakt til Alsmic og forklare, at det kun er speciallæger, der kan afgøre, om en borger er psykisk syg. Her i Jobcenter er alle medarbejdere klar over, at der er visse ting, der skal eksperter til at vurdere og det samme vil jeg præcisere overfor Alsmic”, siger Anne Kirk til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alsmic, som hører under Sønderborg Produktionshøjskole, bruges som såkaldt anden aktør af Jobcenter.

Gang i pengene igen

“En af fejlene i min sag er, at kommunen ikke bare sige, at den gensidige forsørgerpligt træder i kraft, uden de har hørt min mand, så nu skulle der penge på bordet og det kom der frem til april, hvor kassen blev lukket igen”, siger Hanne Derlich.

I hendes papirer skriver en teamleder på Jobcenter den 29. april sidste år, at sagen til Ankestyrelsen til endelig afklaring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et lille men vigtigt “men” er, at sagen aldrig sendes ud af Jobcenter.

“Det har jeg klaget over fornylig og sendte de sagen til Ankestyrelsen i december, så oven i den lange ventetid, hvor min sag samlede støv i Jobcenter, så skal jeg regne med syv måneders ventetid på Ankestyrelsens afgørelse”, siger Hanne Derlich, der har fået oplyst sagsbehandlingstiden i mandags.

“I løbet af onsdag vil jeg tage kontakt til Ankestyrelsen og spørge, om der er en mulighed for, at de kan tage Hanne Derlichs sag på bordet i en fart. Men jeg er også nødt til at sige, at jeg ikke har den mindste indflydelse på arbejdsgangen i Ankestyrelsen”, siger Anne Kirk.

Tag en bisidder med

Hanne Derlich gør sig ikke høje tanker om Jobcenter.

“Jeg oplever det som psykisk tortur at have med dem at gøre. Og jeg råder virkeligt folk til at finde en bisidder, der kan tage med til møder og lytte efter, om sagsbehandlingen ligger indenfor lovens rammer”, siger Hanne Derlich.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...