Hans Jørn Wolffs musikere spiller lørdagsjazz i Spiseriet

15. april 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 28. maj fra 12 kan du igen nyde et par gode timer sammen med Hans Jørn Wolff All Star Jazzband, der har fået plads i Spiseriet, som ligger ovenpå Brøggeriet på Rådhustorvet.

“Vi er meget spændte på, om det dejlige, trofaste publikum, der gennem årene fulgte os på Penny Lane, vil komme og høre hos i Spiseriet”, siger Hans Jørn Wolff til SønderborgNYT. Efter samarbejdet med Penny Lane stoppede, har orkesteret været på udkig efter et nyt spillested.

“Og det var faktisk en fra vores publikum, der foreslog, vi kontaktede restauratør Allan Jylov i Brøggeriet og nu har vi en aftale. Den blev lavet hurtigt og nemt og nu kan vi spille for vores publikum igen”, siger Erling Tjørnelund.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ingen hemmelighed, er er forskel på Allan Jylovs restaurant og Penny Lane.

“Her kommer der gæster i alle aldre og nu kan de få en god jazzoplevelse i Spiseriet, hvor lyden bliver virkeligt god”, siger Allan Jylov til SønderborgNYT. Tanken er at huse nogle få koncerter og så se, om det er noget, der har interesse for publikum.

“For nogle år siden havde vi søndagsjazz, men vores musiker flyttede fra området og så stoppede det”, siger Allan Jylov, som håber, at jazzglade mennesker husker at fortælle til hinanden og andre, at Hans Jørn Wolff All Star Jazzband er spilleklar sidst i maj.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...