Har du ulovlige våben kan du aflevere dem anonymt til politiet

Politiet tager gerne imod ulovlige våben. Arkivfoto: Ole Kæhler

Politiet tager gerne imod ulovlige våben. Arkivfoto: Ole Kæhler

29. oktober 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

I hele november kan borgerne anonymt indlevere ulovlige våben til politiet, uden at blive sigtet for ulovlig våbenbesiddelse – det er en såkaldt frit lejde-aktion.

”Vores mål er at få så mange våben som muligt ud af cirkulation her i politikredsen. Ethvert våben afleveret til politiet er ét våben mindre ude i samfundet. Et våben kan falde i forkerte hænder – for eksempel ved indbrud – og kan anvendes af kriminelle som rockere og bandemedlemmer til alvorlig kriminalitet eller skyderier i det offentlige rum til fare for andre”, siger vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politi tager mod våben på de tre politistationer i Sønderborg, Haderslev og Esbjerg i den almindelige åbningstid. Våbnene må af sikkerhedsmæssige hensyn ikke stilles uden for politistationerne, men skal afleveres i borgerekspeditionen. Dette kan gøres helt anonymt.

”Vi håber, at mange benytter sig af den sjældne mulighed, som frit lejde-aktionen tilbyder, nemlig at alle borgere anonymt og uden at blive sigtet for den ulovlige våbenbesiddelse kan aflevere ulovlige våben til politiet”, siger Søren Vraa Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man er i besiddelse af særligt farlige genstande – for eksempel granater og eksplosiver– skal de ikke transporteres til politiet, fordi det er for risikabelt. I stedet skal man kontakte politiet på telefon 1-1-4, som sørger for afhentning. Afleveringen sker fortsat anonymt og straffrit.

Frit lejde aktionen varer fra 1. november til 30. november og våben kan afleveres på politistationen i Sønderborg.

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...