Hektiske dage hos Als Revyen

7. marts 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hele weekenden bliver Als Revyen spillet igen og igen. Og målet er, at alle kan deres mange roller helt udenad, så replikker, bevægelser og timing bliver perfekt.

“Det kører ikke helt. Der er ingen timing og det er fordi, du ikke kan dine replikker”, siger Peter Buhl til en af skuespillerne. Heldigvis er det sådan, at samtlige deltagere i revyen vil give publikum en virkeligt god revy, så de bliver bare ved og ved, indtil alting klapper.

Nummeret med prinsesseliv er tæt på at sidde præcis, hvor det skal.

Nummeret med prinsesseliv er tæt på at sidde præcis, hvor det skal.

Artiklen fortsætter under annoncen

I sidste weekend fik revyholdet hjælp fra skuespiller og instruktør Jan Hertz og det gør, at der er en del, der skal laves om. Nogle tekster er ændret og det samme gælder fremførelsen af flere numre.

“De nye på holdet er gode og de arbejder lystigt med, selvom flere af dem har måttet rykket nogle grænser. Der er en af dem, der har sagt, at hvis hun vidste, hun skulle give den så meget i rollerne, så havde hun nok ikke meldt sig”, siger en af de mere erfarne. Uanset hvor mange grænser de nye har måttet rykke og hvor mange gange, der har måttet overvinde sig selv til helt at slette ordet “hæmninger”, så er de med på scenen fra torsdag, hvor vi andre kan komme indenfor i Kultursalen i Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi kommer blandt meget andet til at høre om meningen med Sønderborg Singleklub, får et glimt af prinsesselivet og så får lokalpolitikken også lige en tur.

Du kan sikre dig billet HER – og bemærk at der med rødt står: Fredag udsolgt

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...