Helt tæt på Bach – og på symfoniorkestret

11. december 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Juletraditionerne bliver holdt i hævd, når Sønderjyllands Symfoniorkester spiller den traditionsrige julekoncert i sønderjyske kirker. I år står Bachs Juleoratorium på programmet – og man kan komme helt tæt på værket i en anderledes koncertoptakt.musik2

Artiklen fortsætter under annoncen

De jublende indledningstoner til Bachs Juleoratorium er for rigtig mange mennesker tegnet på, at julen nærmer sig. Det gælder også for musikerne i Sønderjyllands Symfoniorkester, og derfor er det med stor forventning, at de hvert år ser frem til decembers koncerter.

Musikken fortæller historier

Det gælder ikke mindst for solocellisten, som spiller med på sangernes recitativer. Det er de korte ”optakter”, som kommer før selve arierne. ”Som musiker er det altid spændende at spille Bachs værker. Specielt som cellist; her spiller man nemlig continuo – det er den bærende stemme neden under solisternes melodi. På den måde er man deltagende fra start til slut, og det er det vidunderlige ved barokmusikken,” fortæller cellist i Sønderjyllands Symfoniorkester Nikolai Skliarevski.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller, at han har en helt speciel rolle i samarbejdet med sangerne: ”Historierne bliver fortalt i recitativerne, og man kan understrege den fortalte historie gennem sit spil. Det er faktisk kammermusik, når man arbejder så tæt sammen med solisten,” siger Nikolai Skliarevski.

Orkestret skifter mellem at have Bachs Juleoratorium og Händels Messias på programmet. Og når man i mange år i træk har hørt det samme musik4værk, så kunne man godt tro, at der ikke rigtig er noget nyt at komme efter for publikum. I år laver dirigenten Morten Schuldt-Jensen imidlertid en koncertintro, som giver et helt nyt blik på værket – hvad enten man er garvet koncertgænger eller har lyst til at prøve Bach for første gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kom ind i den musikalske dagligstue

I år kan du komme tættere på musikken end nogensinde før: En time før koncertstart holder dirigent Morten Schuldt-Jensen en halv times koncertoptakt sammen med kor og orkester. Her fortæller han meget mere om musikken – og demonstrerer sine pointer med et rigtig levende kor og orkester som redskaber. Det hele bliver holdt i en uhøjtidelig stemning, så det bliver som et kig ind i den musikalske dagligstue. Efter optakten har publikum og musikere en halv time til at strække benene, inden det går løs med koncerten. Koncertoptakten er naturligvis inkluderet i billetprisen og finder sted samme sted som koncerten. I Alsion betyder det således, at optakten finder sted i koncertsalen den 18. december klokken 19.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten

Dirigent:

Morten Schuldt-Jensen

Solister:

Elisabeth Meyer

Hanne Fischer

Niklas Engquist

In-Sung Sim

&

Filharmonisk Kor