Henrik Enderlein i spidsen for Sønderborg Vækstråd

2. oktober 2014 Erhverv

Pressemeddelelse:

På Sønderborg Vækstråds stiftende generalforsamling i Skansen torsdag har repræsentantskabet udpeget sin første bestyrelse. Bestyrelsens første store opgave bliver at implementere den nye masterplan for iværksætteri og den ambitiøse erhvervsfremmestrategi, som et enigt byråd netop

Sønderborg Vækstråd skal sikre gang i hjulene hos nuværende og kommende virksomheder.

Sønderborg Vækstråd skal sikre gang i hjulene hos nuværende og kommende virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

har vedtaget.

Masterplanen for iværksætteri og erhvervsfremmestrategien bliver de to primære punkter, som bestyrelsen skal navigere efter i arbejdet med at skabe vækst og nye arbejdspladser i Sønderborgområdet.

Sønderborg Vækstråds bestyrelse får ni medlemmer, og et enigt repræsentantskab pegede på Henrik Enderlein som bestyrelsesformand.

62-årige Henrik Enderlein er selvstændig landmand, og har gennem en årrække været en markant figur i det Sønderjyske erhvervsliv, hvor han bl.a har siddet som formand for Landbo Syd. Og den erfarne erhvervsmand glæder sig til de nye opgaver der venter i Sønderborg Vækstråd

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har masser af potentiale og alle de rigtige værktøjer at arbejde med i Sønderborg. Vi skal bygge videre på vores arbejde med turismen, vi skal bidrage til at sikre optimale rammer for erhvervslivet og vi skal skabe endnu bedre uddannelser og arbejde videre med det handelsliv, som gør Sønderborg til landsdelens shoppingby nummer ét.  Jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang med det arbejde som ligger og venter. Sønderborg Vækstråd er et spændende initiativ, så nu skal vi ud og vise borgerne at vi kan løse opgaven med at skaffe vækst og arbejdspladser i vores kommune”, siger Henrik Enderlein

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover bestyrelsesformand Henrik Enderlein kommer bestyrelsen til at bestå af følgende medlemmer:

  • Ole Wandahl Stenshøj, (næstformand), formand, Erhvervsudvalget, Sønderborg Kommune

    Ole Stenshøj er næstformand i det nye Sønderborg Vækstråd.

    Ole Stenshøj er næstformand i det nye Sønderborg Vækstråd.

  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • Per Have, formand, Bitten og Mads Clausen Fonden
  • Kjeld Kückelhahn, direktør, Forskerparken
  • Vivi Muurholm, Juridica Advokaterne
  • Jesper Smaling, medlem, Erhvervsudvalget, Sønderborg Kommune
  • Tom Holden Jensen, medlem, Erhvervsudvalget, Sønderborg Kommune
  • Morten Vestergaard, formand, Sønderborg Handel

En plads holdes åben og udpeges efter masterplanen for handel og turisme er godkendt (forventeligt februar 2015)

Artiklen fortsætter under annoncen

I de kommende måneder vil bestyrelsen nu lægge linjerne og sætte det hold som skal eksekvere repræsentantskabets og bestyrelsens visioner og ambitioner. Og bestyrelsesformanden ser frem til den opgave

“Et offentligt/privat projekt er født, og her kommer mit motto til sin ret – alene kan man ingenting! men sammen kan vi en masse! Jeg er glad for den klare opbakning borgmester Erik Lauritzen giver på kommunens vegne, og meget tilfreds med at erhvervslivet også bakker op. Jeg er glad for at få lov til at være en del af Sønderborg Vækstråd”, siger den nyvalgte bestyrelsesformand.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
22. marts 2023 Sønderborg, Debat

Debat: SF-medlem er træt af dårlig belægning i gågaden, Sdr. Havnegade og på Strandpromenaden

22. marts 2023 Sønderborg

Erik Bach, medlem i SF, Sydals, skriver: Der tegner sig et billede af Sønderborgs veje. Hvad sker der lige? Kører man over Dybbøl ligger chaustenene som hø og hakkelse. Det kunne man have gjort bedre. Så tager man Sdr. Havnegade. Her flyder chaustenene, når det er højvande. Her ville brosten være bedre. Så tager man […]

Læs mere...