Når Henning Mathiesen får ordet i Historisk Samfund den 4. oktober kl. 19 i Frivillighedens hus vil han fortælle om Sønderborg i Hertugtiden.
Han begynder med 1571 hvor kongesønnen Hans den Yngre kunne overtage sit hertugdømme, og indtil 1667 var Sønderborg hovedstad i et fyrstedømme, der holdt hof på slottet og stod som landsherre over for købstadens borgmestre og en magistrat, der havde et meget begrænset omfang.
Byens omfang var væsentligt mindre end i dag, hvor man dog stadig kan fornemme byplanen fra dengang – og selv om byen voksede, fratog hertugen den sin bymark, der ellers kunne have dannet grundlag for en ekspansion, skriver Historisk Samfund.
Vigtigst for byens fremdrift var købmandsstanden, der primært var baseret på søfart og handel og så at sige havde eneret på byens ledelse.
Håndværkere uddannede selv nye svende
Men der var også mange håndværkere i byen.
De var organiseret i forskellige lav, der indbyrdes regulerede deres aktiviteter og sørgede for uddannelse af nye svende, ligesom de havde et udbredt selvstyre inden for deres felt, om end de – med deres eneret på at udføre visse arbejder – samtidig, på mange måder, var med til at bremse udviklingen.
Besat af tyskere og svenskere
I 1627 blev Sønderborg besat af den tysk-romerske kejsers tropper som følge af Christian IV’s deltagelse i trediveårskrigen – og 1643 samt igen 1657 blev byen besat af svensk militær.
Man havde ikke kaserner dengang, hvorfor soldaterne blev indkvarteret på slottet og hos byens indbyggere, hvilket medførte en stor belastning for indbyggerne.
Og det blev ikke bedre, da den danske konge befriede Als ved hjælp af polske tropper, der hærgede byen og røvede endog fattiggårde.
