Historisk Samfund: Jørgen Buch fortæller om den sønderjyske jordkamp

14. november 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

 

 

Historisk Samfund for Sønderjylland/Sønderborg kreds inviterer til et foredrag i Knøs’ Gård om domænegårdene og jordkampen i Sønderjylland. Det er Jørgen Buch, der vil dele ud af sin store viden, skriver Historisk Samfund i en pressemeddelelse.

Der var i Nordslesvig i alt 36 domænegårde, hvor langt de fleste lå i den nordlige del i Haderslev amt, tre lå i Tønder Amt og så var der fire i både Aabenraa og Sønderborg amter. Domæne kommer af det franske ord for et statsbrug.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den første domænegård blev oprettet af de prøjsiske myndigheder i 1896 og kom dermed til at indlede den såkaldte jordkamp i Sønderjylland. Domænerne var store gårde, som blev forpagtet af fremtrædende tyske gårdejere.

Foredraget vil gøre rede for baggrunden for de prøjsiske domænegårde og se på, hvilken betydning de fik for den nationale kamp i Sønderjylland efter 1864 indtil Genforeningen i 1920. Fra dansk side kom der en modbevægelse for at sikre, at jorden forblev på de danske hænder.  Til sidst vil der blive gjort rede for domænernes skæbne efter Genforeningen, hvor mange måtte afgive store dele af deres jord til de nyoprettede husmandsbrug.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle er velkomne  til at deltage onsdag den 30. november kl. 19.30 – 21.00.

 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...